
Journalistuddannelserne på Syddansk Universitet blander teori og praksis. Uddannelserne går på tværs af medieplatforme og giver dig indsigt i mange forskellige fagområder. Som studerende lærer du det journalistiske håndværk inden for både radio, tv, artikler og web. Samtidig kombineres det praktiske med en række akademiske fag såsom politik, økonomi, historie og mediejura. Du kommer i praktik i et år, hvor du får mulighed for at afprøve og videreudvikle dine kompetencer.
På den måde kommer journalister på SDU til både at producere og reflektere!