Center for Børnesprogs e-print-serie omfatter udgivelser med status som working papers. Udgivelserne afspejler centrets forskningsindsats og beskriver fx hele procedurer samt en række mellemregninger og forklaringer, som vi normalt ikke får plads til i artikler og foredrag.
e-print No 10: "Sprogvurdering af 3-årige (09) – karakteristika og risikofaktorer"
Bleses, D., Højen, A., Jørgensen, R. N., Jensen, K. Ø. & Vach, W. (2010) Sprogvurdering af 3-årige (09) – karakteristika og risikofaktorer. Working paper, Center for Child Language e-prints, No 10. 
I Danmark er alle forældre til børn med dansk som modersmål siden august 2007 blevet tilbudt en sprogvurdering af deres 3-årige barn. Siden 2004 har sprogstimuleringen været obligatorisk for alle tosprogede børn fra treårsalderen der efter sagkyndig vurdering af sproget har behov herfor. Regeringen er som led i afbureaukratiseringsprocessen kommet med et udspil om målrettede sprogvurderinger således at ikke alle børn vurderes. Dette vil i givet fald træde i kraft i 2010.
Center for Børnesprog har i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) koblet sprogvurderinger af 14.911 et- og tosprogede børn sammen med en række baggrundsfaktorer med henblik på at afdække i hvilket omfang faktorerne kan forklare resultaterne af de 3-åriges sprogvurderinger (EVA, 2009). Undersøgelsen er den til dato største undersøgelse af 3-årige danske børns sprogtilegnelse, og denne rapport viser nogle af de første overordnede resultater.
Rapporten belyser perspektiver i forhold til at anvende risikofaktorer til at identificere børn der har sproglige vanskeligheder. Det gøres ved at fokusere på to spørgsmål:
- Hvad kendetegner børn der ifølge sprogvurderinger med ”Sprogvurderingsmateriale til 3-årige” kan have sproglige vanskeligheder?
- Hvor præcist kan disse kendetegn eller risikofaktorer bruges til på forhånd at udpege børn med potentielle sproglige vanskeligheder med henblik på at målrette sprogvurderinger mod disse børn?
Undersøgelsen viste at både forældres uddannelsesmæssige baggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet samt barnets etniske herkomst har betydning for om barnet vurderes til at have sproglige vanskeligheder og have brug for efterfølgende sproglig indsats (enten i dagtilbuddet eller hos en talepædagog). Gruppen af børn med sproglige vanskeligheder er kendetegnet ved at:
- Der er flere børn hvis forældre har en kort uddannelse uanset barnets herkomst.
- Der er flere børn hvis forældre har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet eller er lønmodtagere på grundniveau uanset barnets herkomst.
- Der er flere børn med anden etnisk herkomst end dansk.
Undersøgelsen viser samtidigt at børn der er ”truet” af én risikofaktor, har større sandsynlighed for at være ”truet” af andre. Resultaterne viser dog også at ingen af de nævnte risikofaktorer gælder ”universelt”. Blandt de børn hvis forældre har en kort uddannelse, har de fleste ingen sproglige problemer, ligesom en del af de børn hvis forældre har en mellemlang og lang uddannelse faktisk har sproglige problemer. I forhold til betydningen af anden etnisk herkomst end dansk ses samme mønster. Dvs. selvom flere af disse børn ifølge sprogvurderingen har øget risiko for sproglige problemer (især hvis barnet har en ikke-vestlig baggrund), er der også en stor gruppe som ikke har sproglige problemer (for børn med en vestlig baggrund gælder dette for mere end halvdelen af børnene). Det skal også pointeres at de fleste af disse børn er tosprogede, og når deres resultater tolkes på baggrund af en etsproget norm, er det forventeligt at deres dansksproglige scorer vil ligge lavere uden at de nødvendigvis har (dansk-)sproglige problemer. Det er således endnu usikkert hvor mange af disse børn der er indsatskrævende. Her er stor mangel på viden som fremtidig forskning bør udfylde, bl.a. ved systematisk forskning i udviklingen af begge sprog hos tosprogede.
I forhold til det andet spørgsmål viste undersøgelsen at anvendelsen af de her undersøgte risikofaktorer kun i et vist omfang kan hjælpe med at udpege de børn der har brug for en sprogvurdering. Det største problem bliver at identificere den gruppe af børn hvor færre eller ingen risikofaktorer optræder, men som alligevel har eller er i risikozonen for udvikling af sproglige vanskeligheder. Desuden viser en sammenligning af resultater fra vurderingen baseret på ”Sprogvurderingsmateriale til 3-årige” og pædagogers kvalitative vurdering af barnets sprogudvikling at der kun er delvis overensstemmelse mellem pædagogers vurdering af børnegruppen og sprogvurderingsmaterialets placering af børnene i sproglige indsatsgrupper.