Professor Dorthe Bleses har af Det Strategiske Forskningsråd modtaget 16,237 mio. kr. til gennemførelse af projektet SPELL – Sprogtilegnelse via legebaseret læsning der går ud på at støtte børns sproglige udvikling og tidlige læsning. Dorthe Bleses er projektleder på projektet der gennemføres i et samarbejde mellem SDUs Center for Børnesprog, Rambøll Management og Teknologisk Institut. Derudover deltager internationalt anerkendte forskere fra USA og Tyskland. Projektet løber over fire år, fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2015 og tæller både seniorforskere og ph.d.-studerende.
International forskning har indenfor de seneste årtier vist en sammenhæng mellem sproglige kompetencer i børnehaven og senere læse- og skrivefærdigheder i skolen der er afgørende for senere job- og livsmuligheder. Dette har også ført til et voksende fokus på børns tidlige sprogtilegnelse i Danmark. Således har man fra 2007 indført sprogvurdering i børnehaven med det formål at identificere de børn der har sproglige forsinkelser eller problemer, for efterfølgende at iværksætte en målrettet indsats. Der mangler imidlertid fortsat effektive og velafprøvede redskaber som pædagoger kan bruge til at understøtte sprogtilegnelsen, navnlig hos de børn hvis sprogtilegnelse ikke forløber som forventet.
SPELL-projektet har til formål at råde bod på dette. I projektet udvikles et interventionsprogram som pædagoger kan bruge til systematisk og målrettet at støtte sprog og læseforudsætninger hos især udsatte et- og tosprogede børn fra 3-6 år. Projektet tager udgangspunkt i et succesfuldt amerikansk læringsprogram, Read It Again! hvor højtlæsning suppleres med forskellige legebaserede aktiviteter før, under og efter læsningen der er relateret til bøgernes indhold. Under interventionen anvender pædagogerne særlige teknikker til at involvere børnene som er beskrevet i et særligt udviklet SPELL-materiale. En kortlægning af forskningslitteraturen viser at det er denne type sprogintervention der internationalt har vist de bedste resultater for sprogstøtte.
Effekten af interventionen måles i et effektstudie. Her sammenlignes effekterne af SPELL under fire forskellige konditioner: 1) en børnegruppe hvor pædagoger bruger SPELL, 2) en børnegruppe hvor pædagoger udover at bruge SPELL også får undervisning i at give mere målrettet sprogstimulering, 3) en børnegruppe hvor SPELL anvendes både i dagtilbuddet og i hjemmet via et særligt forældre-SPELL-program samt 4) en kontrolgruppe hvor pædagogen fortsætter med sit pædagogiske arbejde som hidtil.
SPELL skal afprøves på 7680 danske børnehavebørn, og i alt skal 128 daginstitutioner deltage i afprøvningen af materialet som efter projektets afslutning skal gøres frit tilgængeligt på internettet.
I forbindelse med opstarten af SPELL har Nyhedsbrevet interviewet Dorthe Bleses om projektet.
Hvilke forudsætninger har Center for Børnesprog for at adaptere og implementere det omtalte interventionsprogram i danske børnehaver?
Gennem årene er der ved CfB blevet forsket meget i hvilke faktorer som påvirker sprogtilegnelsen. I forbindelse med udviklingen af forskellige sprogvurderingsmaterialer ved CfB (Sprogvurderingsmaterialer til 3-årige og Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen, red.), der har til formål at identificere børn med sproglige forsinkelser eller problemer, har vi sat os grundigt ind i den litteratur der beskriver sammenhængen mellem den tidlige sprogtilegnelse og senere læsefærdigheder - både afkodning og læseforståelse. Desuden har vi set på hvad det er for særlige kompetencer der gør det lettere for børn at lære at læse.
International forskning viser at ikke blot talesproglige kompetencer som det tidlige ordforråd og narrative kompetencer (dvs. evnen til at fortælle historier), men også kompetencer indenfor lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter (fx at man – på dansk – skriver fra venstre mod højre og oppefra og ned, red.) er vigtige prædiktorer for senere læse- og skrivefærdigheder. Forskningen viser samtidig at tidlige milepæle inden for disse områder tilegnes naturligt i dagtilbudsperioden, og derfor understøtter SPELL både talesproglige kompetencer, og også det man kalder tidlige læse- og skriveforudsætninger der altså omfatter lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter.
Den anden del der har kvalificeret os til at udvikle SPELL, er vores arbejde med Sprogpakken – Socialstyrelsens store efteruddannelsessatsning hvor ca. 6000 pædagoger opkvalificeres på basis af den nyeste forskning. Her har vi udarbejdet forskningsgrundlaget – en kortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse der bygger på den internationale litteratur på området. Kortlægningen viser at dialogisk læsning er den metode som er bedst undersøgt, og som også har en dokumenteret effekt på børns sprog. Den dialogiske læsning er mest effektiv i forhold til børn med særlige behov når læsningen understøttes af mere systematiske og målrettede metoder som fx særligt målrettede aktiviteter før, under og efter læsningen der understøtter sprogtilegnelsen og tilegnelsen af de tidlige læse- og skriveforudsætninger, og denne viden er indarbejdet i SPELL.
Derudover er det et meget stærkt team vi har sammensat der udover forskere fra CfB tæller internationale forskere (ikke mindst professor Laura Justice der er meget anerkendt for sin indsats på området), Rambøll og Teknologisk Institut der hver især bidrager med unikke kompetencer til at gennemføre projektet.
Hvilke former for ny viden vil SPELL-projektet bidrage med?
Udover at udvikle den konkrete sprogindsats vil SPELL-projektet give ny og værdifuld viden om hvordan man konkret kan arbejde med sprogstimulering i daginstitutioner. Fordi projektet tager udgangspunkt i et amerikansk materiale der tilpasses en dansk kontekst, vil man kunne sammenligne effekterne af amerikanske og danske forsøg, og det kan give ny viden om hvordan støtte til sprogtilegnelse virker på tværs af sprog og læringskulturer.
Derudover er det første gang effekten af pædagogers efteruddannelse, måles. Projektet vil desuden bidrage med grundvidenskabelig viden om hvilken betydning pædagogers viden og holdninger har for kvaliteten af de pædagogiske indsatser i dagtilbud, og hvordan forældres viden om hvordan barnet understøttes sprogligt, kan påvirke sprogtilegnelsen. Sidst men ikke mindst, vil projektet bidrage med grundvidenskabelig viden om individuelle forskelle i den tidlige sprogtilegnelse.
Helt grundlæggende bliver det spændende at undersøge om de positive resultater fra den amerikanske forskning kan gentages i en dansk pædagogisk kontekst der er meget anderledes end den amerikanske. Dels arbejder man ikke så målrettet med sproglige kompetencer i danske børnehaver, og der har været en tendens til at mene at arbejdet med børns skriftsproglige forudsætninger ikke hører hjemme i danske børnehaver. Omvendt har danske børnehave en meget høj kvalitet sammenlignet med amerikanske børnehaver ligesom næsten alle børn er i børnehave hvilket giver unikke muligheder for at nå alle børn.
Det sidste du nævner fører os over til det næste spørgsmål: hvordan tror du den systematiske og eksplicitte tilgang vil blive modtaget af danske pædagoger der er vant til mere at lægge vægt på børnenes sociale udvikling end på kompetencer der forbereder børnene til skolen?
Generelt oplever vi at der er sket en åbning netop pga. den større viden om den tætte sammenhæng mellem sprog og læsning som pædagogerne har opnået bl.a. via deres deltagelse i Sprogpakkens efteruddannelseskurser. I SPELL tager vi tråden op fra Sprogpakken, og tilbyder pædagogerne materialer som de kan bruge til at føre deres viden ud i praksis. Desuden arbejder man allerede i dag systematisk i børnehaverne bare indenfor andre områder.
Det er vigtigt at understrege at der ikke er nogen modsætning mellem trivsel og læring – børn lærer fra det øjeblik de fødes, og det gælder om at udnytte det naturlige vindue for læringsprocessser der er i dagtilbuddet, og det faktum at hjernen er særlig gearet til at modtage læring netop her. I forskningen taler man meget om ”Window of opportunity” som man bør udnytte. Børn kan godt lide at lære. Her kommer der et materiale som pædagogerne kan bruge i deres arbejde med at fremme børnenes sprogudvikling, og det håber vi de vil tage godt imod. Vi har i forbindelse med vores årlige konference oplevet en stor efterspørgsel efter konkrete anvisninger på hvordan sprogarbejdet kan tilrettelægges. Men det skal selvfølgelig ses som et supplement til og ikke en erstatning for det gode arbejde der i forvejen udføres i danske dagtilbud.
En del af interventionen i SPELL-projektet inddrager forældrene. Hvilke forventninger har du til den rolle forældrene kan spille?
Forskningskortlægningen i forbindelse med Sprogpakken viser at sproginterventioner der inddrager forældrene aktivt, har større effekt end programmer der ikke inddrager forældrene. Forældrene er allerede meget interesserede og involverede i deres børns liv, og de vil gøre hvad de kan for at understøtte deres børns sprogtilegnelse. SPELL-projektet kan hjælpe med at give forældrene nogle konkrete teknikker til hvordan de kan optimere deres børns læring.
Vi har desuden stor erfaring med forældres aktive deltagelse i forhold til at rapportere om deres børns sproglige udvikling fra nogle af Center for Børnesprogs andre store projekter. Eksempelvis har vi gjort brug af forældres indgående implicitte viden om deres børns sprogtilegnelse i forbindelse med store CDI-forældrerapportundersøgelser (den internationalt anerkendte amerikanske forældrerapport MacArthur-Bates Communicative Development Inventories (CDI) – som forskere ved CfB har lavet en dansk adaptation af, red.), og sprogvurderingsmaterialerne hvor forældre skal svare på om de har hørt eller ikke har hørt deres barn sige de pågældende ord.
Hvordan kan SPELL særligt hjælpe udsatte børn?
En gruppe udsatte et- og tosprogede børn med særlige behov får ikke nok ud af den almindelige pædagogiske praksis i dagtilbud hvor man især lægger vægt på børnenes sociale udvikling. Baseret på den amerikanske forskning er der noget der tyder på at disse udsatte børn har mere gavn af en systematisk målrettet sprogindsats for at kunne udnytte deres potentiale. I SPELL introduceres pædagogerne til systematisk og målrettet at understøtte den sproglige udvikling hos særligt udsatte et- og tosprogede børn, dvs. materialet følger systematisk den måde børn lærer sprog på, og barnets opmærksomhed rettes mod målet med en bestemt aktivitet for at understøtte barnets engagement i læringsprocessen. Vi afprøver også om mere målrettet efteruddannelse af pædagoger med særligt fokus på at understøtte og tilpasse den pædagogiske praksis til udsatte et- og tosprogede børn, har en gavnlig effekt.
Kan SPELL bruges mere bredt fremover?
SPELL-programmet udarbejdes så det nemt implementeres i danske dagtilbud bagefter hvis det viser sig at have en effekt. Det bliver nemlig en billig og lettilgængelig intervention. SPELL interventionen kommer til at ligge til fri afbenyttelse på internettet, og materialet udarbejdes så det bliver let tilgængeligt og ikke kræver så meget ekstra uddannelse af pædagogerne.
Hvad bliver de første opgaver I skal i gang med i forbindelse med SPELL-projektet?
At rekruttere kommuner til at deltage i projektet. Vi håber der er mange som vil deltage. Vi glæder os også til at kunne sparre med kommunerne omkring udviklingen af SPELL-interventionen og omkring udvikling af værtøjer til at måle effekt med. Vi ved hvor godt det er at inddrage kommunerne, og vi har gode erfaringer med at samarbejde tæt med kommuner i sådanne udviklingsprocesser. På den måde sikrer vi os at SPELL er anvendelig for kommunerne samtidig med at vi får taget mange unødvendige fejl i opløbet som folk ude i praksis er gode til at se.
Det vil også være en fordel for kommunerne at deltage i projektet fordi de herigennem gratis får efteruddannet pædagoger i forhold til at tilrettelægge sprogindsatser for udsatte børnegrupper. Kommunerne vil derudover få indflydelse på udviklingen af materialet.
Alle landets kommuner vil modtage en invitation til at deltage i projektet i de kommende dage.
