Projektet er del af et internationalt forskningsprojekt der undersøger udviklingen af substativer hos børn i alderen 1-10 år.
Projektet Interaktion mellem leksikon og morfologi i modersmålstilegnelsen er led i det internationale, tværsproglige forskningsprojekt: Noun Development in a Cross-Linguistic Perspective: the Interface of Lexicon and Grammar in First Language Acquisition der ledes af Wolfgang U. Dressler, Austrian Academy of Sciences og prof. em. ved University of Vienna. De øvrige projektledere er: (for hebraisk) Dorit Ravid, professor ved School of Education and the Department of Communications Disorders, Tel Aviv University samt (for nederlandsk) Steven Gillis, Professor ved Centre for Dutch Language and Speech, Department of Linguistics, University of Antwerp.
Formålet med projektet er at bidrage med danske data til den internationale undersøgelse af udviklingen af substantiver hos børn i alderen 1-10 år på de fire sprog (østrigsk) tysk, nederlandsk, hebraisk og dansk. For at få et detaljeret billede af børns udvikling af substantiver arbejder den danske såvel som den internationale forskningsgruppe med en række forskellige metoder for dataindsamling og analyse.
De danske data indbefatter naturlig, spontan tale (input såvel som output) fra Odense TvillingeKorpus og Plunketts Danske Korpus, semi-naturalistiske/-eksperimentelle data fra the Script Study og eksperimentelle data fra the Classical Study. Til kodning og detaljerede morfologiske såvel som fonologiske/fonetiske analyser benyttes OLAM.
Følgende personer er tilknyttet Morfologiprojektet:
Projektet er støttet af Carlsbergfondet.