Center for Kunst og Videnskab står for produktionen af SDU’s bidrag til DR 2’s programserie ”Danskernes Akademi”, der præsenterer foredrag om aktuel forskning for alle danskere.
Besøg os på Youtube for en komplet liste.
Publikum søges til tv-optagelse d. 7. og 8. januar 2013
Vi filmer en ny omgang forelæsninger til DR2’s Danskernes Akademi og søger i den forbindelse publikum. Du kan tilmelde dig som publikum hos produktionskoordinator Mimo Antabi. Husk at skrive hvilke af de ialt 5 forelæsninger, du ønsker at overvære.
Optagelserne finder sted på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Lokale 77.
Obs! Optagelserne bliver de sidste i denne omgang, da hele programkonceptet vil blive gentænkt og relanceret under helt nye former i løbet af 2013. Så dette er altså sidste chance for at sikre sig en plads som publikum til en Danskernes Akademi-forelæsning.
PROGRAM
Mandag 7/1 14:00
'Om børnefællesskabers betydning og pædagogers arbejde i skolen'.
Adjunkt Anja Stanek
Mandag 7/1 kl. 15:00
'Bestemmer generne hvor gamle vi bliver?'
Lektor Lene Christiansen
Tirsdag 8/1 kl. 11
'Om ældre borgere som ressource: Medborgerskab i et aktivt ældreliv – fra ældrebyrde til ældrestyrke'
Lektor Bernard Jeune
Tirsdag 8/1 kl. 12:30
'Om livets klippekort – hvor gammel kan jeg forvente at blive?'
Gæsteforsker, ph.d. Laila Bendix
Tirsdag 8/1 Kl. 13:30
'Kroppens aldring - Færdig med firs?'
Lektor Karen Andersen-Ranberg