170 sundhedsprofessionelle fra hele landet samt repræsentanter fra kommuner og regioner mødtes den 17. maj til et 360-graders eftersyn af Det Vestdanske Projekt og til diskussion af hjemmetræningens potentialer. På dagen blev der blandt andet stillet skarpt på:
- effekten af hjemmetræning
- sundhedsøkonomiske perspektiver
- terapeutfaglige aspekter
- patient- og pårørende perspektiver
- telerehabilitering
- europæisk guideline for hjemmetræning
Initiativtagerne bag temadagen er projektgruppen for Det Vestdanske Projekt med overlæge Poul Mogensen som formand (Hammel Neurocenter) samt og Tove Kristensen (Hammel Neurocenter), Gitte Jepsen (OUH Ringe) og Helle Jørgensen (Brønderslev) som terapeutiske projektledere for deres respektive enheder. Chefkonsulent, Torben Larsen, CAST ved Syddansk Universitet, har forestået den sundhedsøkonomiske evaluering af projektet.
Baggrunden
Sundhedsstyrelsens afdeling for Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) udgav i 2005 en MTV om Hjemmetræning af patienter med apopleksi [Larsen, 2005], der anbefaler hjemmetræning af patienter med apopleksi (EHSD) som en sundhedsøkonomisk dominant intervention, der både forbedrer rehabiliteringseffektiviteten og giver en samfundsøkonomisk nettobesparelse.
Det Vestdanske Projekt er inspireret af EHSD-effekten, men tilpasset en målgruppe med behov for væsentlig længere indlæggelse og dermed forbunden afpasning og timing af hjemmetræningen. Projektet tilstræber med særligt fokus på de sundhedsfaglige effekter at evaluere de sundhedsøkonomiske konsekvenser.
Projektets økonomiske evaluering udkom i april 2011.
Publikationer til download
Hjemmetræning af patienter med apopleksia cerebri - Økonomisk evaluering af Det Vestdanske Projekt (PDF)
Hjemmetræning af patienter med apopleksia cerebri - Et vestdansk multicenter projekt. Bilagshæfte (PDF)
Materiale til download fra temadagen
Program (PDF)
Deltagerliste (PDF)
Resume - Økonomisk Evaluering af Det Vestdanske Projekt (PDF)
Præsentation - Økonomisk Evaluering v/ Torben Larsen (PDF)
Præsentation - Patient- og pårørende perspektiver v/ Anne Lee (PDF)
Præsentation - Telerehabililitering v/Helle Rovsing Møller Jørgensen (PDF)
Præsentation - Europæisk Hjemmetræningsguide v/ Birgitte G. Jepsen (PDF)