Forbedrer en ny behandling patienternes livskvalitet?
Hvilke omkostninger er der forbundet med en ny behandling?
Hvordan organiseres en given intervention bedst?
Hvad er patienternes eller borgernes syn på nye tiltag i sundheds- eller socialsektoren?
Det er sådanne spørgsmål vi forsker indenfor, ligesom vi varetager undervisning og vejledning på såvel præ- som postgraduat niveau.
Vores forskningsaktiviteter er i høj grad anvendelsesorienterede og baserede på kvantitative og kvalitative metoder.
Vi har et bredt samarbejdsnetværk dels indenfor de øvrige enheder på Institut for Sundhedstjenesteforskning og dels indenfor social- og sundhedssektoren, f.eks. Sundhedsstyrelsen, Servicestyrelsen, regionshospitaler, privathospitaler, patientorganisationer, kommuner og medicinalindustri.