Publikumspris til studerende ved BMB
Studerende på Scienceåret satte flot punktum for deres projektarbejder, da der blev afholdt minikonference med postersession fredag den 15. juni 2007.
Siden påske har 43 grupper arbejdet med teorier, problemformuleringer, laboratoriearbejde og rapportskrivning, og fredag eftermiddag blev resultatet af alle anstrengelserne så præsenteret ved en velbesøgt postersession i fredagsbaren.
Der blev uddelt 2 priser, en publikumspris, der uddeles på baggrund af publikums vurdering af de mange poster, og en videnskabspris, der uddeles af dekanen, Akademisk Råd og Studienævnet.
Publikumsprisen gik til Johannes Havelund, Julie Clasen, Stine Schmidt Larsen og Trine Dahl Nielsen for deres poster How to kill a cancer cell. De studerende lavede projektet Point of no return: In how many ways can a cell die under vejledning af lektor Barbara Guerra.
Steffen Kromann Madsen, Michael Osmann, Jeppe Uddegaard Jørgensen og Esben Schøler Nielsen fik videnskabsprisen for deres poster Kosmologi.
Se indslag om postersessionen i TV2Fyn.
18.06.2007
Tilbage til nyhedsoversigten