Æresbevisningerne regner ned over Peter Roepstorff, der er professor emeritus i proteinkemi ved institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB). Senest er hæderen kommet fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Ved DTUs årsfest, der blev afholdt i fredags, blev Peter Roepstorff udnævnt til doctor technices honoris causa. Begrundelsen var: "Outstanding and highly innovative achievements in protein chemistry and proteomics, particularly for his creation of the world wide used area of mass spectrometry of proteins and other biological macromolecules."
Det seneste år har været rigt på hædersbevisninger til Peter Roepstorff. I februar blev han udnævnt til æresmedlem af The Spanish Proteome Society and the Latin American Human Proteome Organization og i juli 2008 blev han gjort til æresmedlem af The British Society for Proteome Research i Cambridge. Begge æresmedlemskaber blev tildelt i erkendelse af hans bidrag til forskning indenfor massespektrometri og proteomik.
Fra NAT's hjemmeside. Lagt på af UAL.
27.04.2009
Tilbage til nyhedsoversigten