Universitet, der skal udvikle nanolægemidler til kræftbehandling. Professor Jesper Wengel (Institut for Fysik og Kemi), professor Ole G. Mouritsen (MEMPHYS Center ved Institut for Fysik og Kemi) og professor Ole Nørregaard Jensen (Biokemi og Molekylær Biologi), der ses på billederne herunder, er blandt det nye centers hovedaktører.

Lundbeckfonden lancerer det nye NanoCAN Center, som vil være lokaliseret ved Syddansk Universitet i Odense. Det nye center støttes af Lundbeckfonden med op til 35 millioner kroner. Centret etableres i begyndelsen af 2010, og det skal samle de bedste forskergrupper inden for nanoteknologi, molekylær biologi, kræft og stamcelleforskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Lundbeckfondens NanoCAN Center vil fokusere på brystkræft, der er den hyppigste årsag til kræftdødsfald hos kvinder på verdensplan.
Robotter undersøger gener
På samme vis som kroppens almindelige stamceller har til opgave at regenerere organerne, ser såkaldte kræftstamceller ud til at regenerere tumorer. Kræftstamceller mistænkes for at forhindre virkningen af stråle- og kemoterapi og medvirke til spredning af kræftcellerne. Det betyder, at der skal findes nye måder at behandle kræft på. NanoCan Centrets mål er at udvikle nye nano-lægemidler, der slår kræftstamcellerne ihjel uden at skade kroppens normale stamceller. En af de centrale aktiviteter i NanoCAN vil være at finde nye lægemidler ved at undersøge hvert af de 20.000 menneskelige gener, hvilket vil blive opnået ved brug af avancerede robotter, der ligner, men er meget mindre end samlebåndsrobotter på bilfabrikker. Det nye centers nano-lægemidler vil ikke være i stand til at kopiere sig selv, hvilket minimerer risikoen for mennesker og miljøet.
Hovedaktører
I centret vil hovedaktørerne være internationalt anerkendte forskere herunder professor Jesper Wengel, professor Ole G. Mouritsen, professor Ole Nørregaard Jensen, professor Moustapha Kassem, professor Torben Kruse, professor Henrik Ditzel og professor Jan Mollenhauer som centerleder.
Nyhed fra NAT. Lagt på U. Aljene.
01.12.2009
Tilbage til nyhedsoversigten