Jorge Bernardino de la Serna vækker opmærksomhed med sine karakteristiske farvestrålende cellemembraner. I sidste måned vandt han ”The Art of Science Image Contest” til det årlige møde i Biophysical American Society.
Gennem de seneste fire år har Jorge deltaget i en række fotokonkurrencer om billeder af ting, der ikke kan ses med det menneskelige øje, og er altid blevet placeret på top 50 ud af 3-5000 deltagere. Sammen med sine kollegaer bidrager Jorge til billedgalleriet ”Science in Your Eyes”, der blev oprettet af MEMPHYS for 7 år siden.
Ideen var at kombinere kunst og videnskab gennem billeder taget ved hjælp af forskellige mikroskopiteknikker. Hjemmesiden indeholder et stort galleri samt en gennemgang af de basale principper bag de teknikker der bruges for at lave billederne. Science in Your Eyes modtager jævnligt forespørgsler fra forlag, pladeproducenter, reklamebranchen og |
|
 Vinderbilledet med titlen: Membrandomæner i kæmpeliposomer. Hvert liposom (20-50 μm) er farvet med fluorescerende farvestoffer og er lavet af naturlige fedtstoffer og proteiner som udgør lungeoverfladen i mammale lungeaveoler uden kemisk forbehandling. Hvert billede er fremkommet ud fra frie liposomer taget enten ved forskellige temperaturer eller med eller uden tilstedeværelsen af lipoproteiner. |
websider, der alle gerne vil have lov til at anvende Science in Your Eyes billeder som dekorativt blikfang og Science in Your Eyes siger altid ja, bare de husker copyright.
Jorge Bernardino de la Serna er post doc og kom til Memphys i 2006 for at lære teknikken bag billederne af Luis Bagatolli. Til daglig arbejder de sammen i Membrane Biophysics and Biophotonics gruppen på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi som er affilieret til Biomembranfysik- centeret MEMPHYS. Billederne stammer fra Jorges og hans samarbejdspartneres forskning i overfladen mellem alveoler og kapillærer kaldet lungesurfactanten. Billederne er taget af lungevæv fra mus, grise og mennesker og bag hvert billede ligger grundigt laboratoriearbejde og mikroskopsnilde med både konfokal fluorescens mikroskopi og atomart kraftmikroskopi (AFM).
Billederne bruges til at uddrage en lang række data, til at kaste lys på lungesurfactanten og den karakteristiske opbygning. Lungesurfactantens primære formål er som barriere til forsvar mod sygdom, sikring af gasudveksling mellem lunger og blodbanen og til reduktion af overfladespændingen, så lungerne ikke sidder fast eller kollapser under den voldsomme udvidelse og sammentrækning, der sker under vejrtrækning.
Lungesurfactanten består af forskellige fedtmolekyler struktureret i monolag, bilag og som vesikler. Det er de forskellige domæner af fedtmolekyler, der giver lungesurfactanten de særlige egenskaber. Kendskabet til lungesurfactanten er essentiel, når der skal forskes i lungerelaterede sygdomme herunder lungemodning hos for tidligt fødte, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk bronkitis, astma og vævskader m.m. Jorge Bernardino de la Serna har en passion for at tage billeder og er taknemmelig for, at han gennem arbejdet med bioimaging har mulighed for at kombinere sin passion med forskningen.
Udvalgte konkurrencer Jorge har deltaget i:
http://www.nikonsmallworld.com/detail/year/2007/46http://www.nikonsmallworld.com/detail/year/2009/41http://covercontest.embo.org/Nyhed fra NAT' hjemmeside. Lagt på af UAL.
31.03.2011
Tilbage til nyhedsoversigten