Operationsafdelingen består af et afsnit til operationer på små gnavere og et afsnit til operationer på store dyr (hund, gris, får).
Afsnittet til små gnavere omfatter et bedøvelses- og opvågningsrum, samt en stue med 6 operationsborde. Heraf er 4 forsynet med et operationsmikroskop. Bordene er forsynet med udsugning, og der er et iltudtag til hvert bord. Der er mulighed for injektions- og inhalationsanæstesi.
Afsnittet til store dyr besår af to stuer med klimastyring, et røntgenrum med digital fremkaldelse af røntgenplader. Der er udstyr til at foretage, operativkirurgiske og laparoskopiske indgreb. Operationsstuerne kan anvendes som undervisningslokaler til færdigheds kurser med en kapacitet på 12-16 personer. Operationsstuerne er helt på højde med moderne operationsstuer på hospitaler, og er bl.a. forsynet med forskellige belysningsmuligheder og elektronisk registrering af anæstesiovervågningsdata.
Der er mulighed for infusions- og inhalationsanæstesi med assisteret ventilation, og fysiologiske parametre kan monitoreres og optages til dokumentation og forskningsformål. Anæstesi af større forsøgsdyr foretages og overvåges af afdelingens eget personale. Under operationerne er der mulighed for assistance.
Anvendelse af operationsafdelingen kan aftales med dyrlæge Henrik Saxtorph (tlf. 6550 3727 eller hsaxtorph@health.sdu.dk).