I slutningen af 1300-tallet var den katolske kirke splittet mellem to paver, én i Rom og én i den sydfranske by Avignon. Et forsøg på at vælge en ny pave på kirkemødet i Pisa 1409 gjorde kun sagen værre, da de to siddende paver nægtede at træde tilbage. Skismaet fandt sin løsning på kirkemødet i Konstanz 1414-1418. Alle tre paver blev afsat, og man valgte en ny, italieneren Oddo Colonna, som tog navnet Martin 5. Som et yderligere bidrag til enhed i kirken vedtog kirkemødet at brænde den bøhmiske reformator Johan Hus.
I middelalderen krævede oprettelse af nye universiteter pavens tilladelse, og et par år efter sin tiltrædelse godkendte Martin 5. etableringen af to nye universiteter i Nordeuropa: et i Rostock og et i København. Paven skriver imidlertid udtrykkelig, at der ikke må undervises i teologi ved de nye universiteter! – et forbud, der for Rostocks vedkommende først blev ophævet i 1432.
Planerne om et universitet i
København blev ikke til noget i denne omgang, og de danske studerende søgte i stedet til Rostock. I 1423-1424 var der en hel række syddanske studerende i Rostock: Morten Nielssøn fra Nyborg (
Martinus Nicolai de Nuborch in Fionia), Richard Peterssøn og Hans, begge fra Svendborg (
Richardus Petri de Zwineborch, Johannes de Swineborc), Mads fra Slagelse (
Matheus de Slaulosia) og Anders Skeel fra Ribe (
Andreas Scheele de Ripa).
Rostock vedblev længe at stå øverst på de danske studerendes hitliste, efterfulgt af Greifswald (oprettet 1456) og Köln. Åbningen af Københavns Universitet i 1479 medførte en kortvarig nedgang i søgningen af danske studerende til Rostock, men allerede i 1480’erne var den tilbage på sit gamle niveau.
Billedet viser et udsnit af Rostock universitets segl.
Forrige -
NæsteRetur til Historien år for år