Er du i tvivl om du skal være diplom- eller civilingeniør? Og hvordan uddannelserne evt. kan sættes sammen? Så læs mere her.
Dine veje til at blive ingeniør
Du kan blive civilingeniør på to måder, enten ved at starte med en relevant diplomingeniøruddannelse eller bacheloruddannelse.

Diplomingeniøren er færdig på 3½ år
Diplomingeniøruddannelsen er erhvervsrettet, så du efter 3½ år er klar til arbejdsmarkedet. Som diplomingeniør er du problemknuseren, der skaber innovation og produktudvikling.
- Basisdelen giver dig grundliggende viden om teknik
- Specialisering i dit valgt emne
- Praktik i en virksomhed i Danmark eller udlandet
- Afgangsprojekt
Adgangskrav finder du under den enkelte uddannelse (se liste). Bemærk, at der ikke er krav om et minimums karaktergennemsnit.
For en diplomingeniør er den vejledende startløn 34.300,-, og uddannelsen giver gode jobmuligheder som fx udviklingsingeniør eller projektleder.
Uddannelsen kvalificerer dig også til at læse videre til civilingeniør.
Civilingeniør er specialist
Som specialist arbejder civilingeniøren også med innovation og udvikling af ny teknologi, men kan også blive forsker. Den vejledende startløn er 35.400,- og du får spændende jobmuligheder fx som leder, konsulent eller udvikler.
Civilingeniøruddannelsen består af en treårig bachelor- og en toårig kandidatuddannelse.
- Bachelordelen er grundlaget for din specialisering
- Bachelorprojekt og valgfrie studier, ofte i samarbejde med virksomhed
- Kandidatdel: Specialisering i dit valgte emne
-
Kandidatdel: Speciale
Adgangskrav finder du under den enkelte uddannelse (se
liste). Bemærk, at der ikke er krav om et minimums karaktergennemsnit.