I to intensive dage har topforskere og eksperter været samlet på Det Tekniske Fakultet til en workshop om antiterror og ’open source intelligence’. Målet var at vidensdele og skabe netværk.
To fly eksploderer mod World Trade Center. Det er billeder de fleste af os har set og stadig husker. Siden terrorhandlingerne i 2001 har den internationale verden fokuseret endnu mere på bekæmpelse af terrorhandlinger. Også Syddansk Universitet har kastet sig ind i kampen.
Den 26. oktober blev
Counterterrorism Research Lab nemlig indviet, og i den forbindelse afholdte
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet en todages international workshop om antiterror. Her holdte ti førende forskere oplæg om fx Bin Laden 2.0, bekæmpelse af Al Qaeda-terror og cyber-sikkerhed.
- Workshoppen har været en fantastisk succes. Oplægsholdere var i verdensklasse. Det gav deltagerne en unik mulighed for at diskutere deres særlige interesser med erfarne eksperter, fortæller lektor Nasrullah Memon. Han er en af idémændene bag workshoppen.
Mere viden og nye kontakter
Deltagerne kom fra Spanien, Holland, Sverige, Pakistan og Danmark – og både militæret, politiet, efterretningstjenester, universiteter og industrien var repræsenteret.
Det primære mål med workshoppen var at sørge for et internationalt forum, hvor de relevante parter kunne dele viden og erfaring inden for dette hurtigt voksende felt.
- Som arrangører var det vigtigt for os at fortælle resten af verden om etableringen af Counterterrorism Research Lab. Og det har vi gjort! Nu kender de relevante nøglepersoner inden for antiterrorbekæmpelse til vores arbejde, hvilket giver et godt afsæt til fremtidig samarbejde og erfaringsudveksling, siger Nasrullah Memon.
Bog for forskere og fagfolk
Nasrullah Memon har gennem flere år forsket i antiterror og har netop udgivet bogen:
Mathematical Methods in Counterterrorism. Bogen henvender sig bl.a. til forskere, computereksperter, risikoanalytikere, sikkerhedseksperter og antiterroreksperter.
For mere information:
Lektor Nasrullah Memon, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet: tlf. 6550 3574, mobil 21356334 og e-mail:
memon@mmmi.sdu.dk
Professor Uffe Kock Wiil, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet: tlf. 6550 3565, mobil 60113565 og e-mail:
ukwiil@mmmi.sdu.dk14.07.2010
Tilbage til nyhedsoversigten