Forskere fra Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik (SENSE) har netop modtaget fondsmidler til udvikling af moderne, fleksible solceller.
Farvesolceller, der fx kan indbygges i vinduer og bøjelige flader eller integreres i tøj og kulørte solafskærmninger, er en ny teknologi, som lektor Ole Albrektsen og ph.-d.-studerende Anders R. Andersen fra
SENSE forsker i.
Projektet, der har stort potentiale, har netop modtaget 351.616 kr. fra Energi Fyns Udviklingsfond.
Konkurrencedygtige solceller Pengene går til finansiering af et såkaldt 'impedansspektrometer', et apparat, som forskerne anvender, når de skal karakterisere, optimere og undersøge farvestofsolcellerne.
- Vores mål er at gøre farvestofsolcellerne ligeså effektive, som de siliciumsolceller, der er på markedet i dag, siger Ole Albrektsen og fortsætter:
- Fordelen ved de moderne solceller er, at de er gennemsigtige, fleksible og billige at fremstille. Derfor har de et stort potentiale, men kræver yderlig udvikling, før de er konkurrencedygtige.
Projektet er et samarbejde mellem Sense og Teknologisk Institut.For mere information kontakt: Lektor Ole Albrektsen, tlf. 6550 7394 og e-mail:
oal@sense.sdu.dk Ph.d.-studerende Anders Rand Andersen, tlf. 2061 4870 og e-mail:
aran@sense.sdu.dk Energi Fyns Udviklingsfond støtter udviklingsprojekter inden for energiudvikling og elektrotekniske/tekniske løsninger med det formål at fremme udviklingsmiljøet inden for området. 04.05.2010
Tilbage til nyhedsoversigten