På Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik er der så meget aktivitet på forskningsområdet, at instituttet har udpeget lektor Per Andersen som viceinstitutleder.
Mens institutleder John Erland Østergaard fremover skal investere størsteparten af sin tid i forskningsopbygning, tager den nye næstkommanderende sig bl.a. af instituttets daglige personaleledelse, økonomistyring og uddannelseskoordinering.
”Jeg glæder mig til at komme i gang – for arbejdsopgaverne rammer plet i mine faglige interesser, fx personaleledelse. Trives medarbejderne med de faglige udfordringer, vi giver dem, og befinder de sig godt i arbejdsmiljøet, performer de optimalt. Er der samtidig styr på økonomien i det daglige, giver det sig selv, at vi får mest for vores penge. Alt det ser jeg frem til at kunne udvikle på som viceinstitutleder”, fortæller Per Andersen.
Læs mere om
SENSE For yderligere informationer kontakt:
Viceinstitutleder
Per Andersen Tlf.: 6550 7381
23.09.2008
Tilbage til nyhedsoversigten