Det var fire glade og rejselystne ingeniørstuderende, der den 14. maj hver fik overrakt et legat på 16.000 kr. fra Ingeniør Jens Jespersens Fond.
Kulturelle oplevelser, faglige og personlige udfordringer, nye venner og bedre sprogfærdigheder er blot noget af det, der venter de ingeniørstuderende, som har valgt at pakke kufferten og tage et halvt år til udlandet.
Internationale erfaringer ønskes - Næsten alle danske virksomheder har i dag internationale samarbejdsparter, leverandører, afdelinger eller andre forretningsforbindelser. Derfor er det helt afgørende at kunne begå sig internationalt, lød det fra Ingeniør Jens Jespersens Fondens formand, Svend Arne Ellekilde, da han overrakte legaterne til de forventningsfulde unge mennesker.
Sprogfærdigheder og kulturelle oplevelser - Jeg har hørt fra flere danske virksomheder, at det er en stor styrke, hvis vi som nyuddannede ingeniører er hjemme i de engelske fagtermer. Som GMM-ingeniør er der jo stor sandsynlighed for, at jeg kommer til at varetage de internationale kunder. Derfor har jeg valgt at tage til USA, fortalte Charline Sofia Barrling, som læser den internationale diplomingeniøruddannelse Global Management and Manufacturing.
Et godt økonomisk tilskud Under både praktik- og studieophold modtager de studerende SU, mens de selv skal finansiere turens øvrige udgifter. - Legatet dækker rejseudgifterne, og pengene falder bestemt på et tørt sted, fortalte Hans Skytte, der skal i praktik i New Zealand.
Faglige udfordringer i Montreal
Flere faktorer var afgørende, da Kim skulle vælge sit studieophold: - Jeg tager på studieophold i Montreal, hvor jeg skal prøve kræfter med management-fag. Universitetet udbyder både interessante fag og har et godt studiemiljø med mange internationale studerende. Samtidig har jeg en fransk/canadisk kæreste, så Canada passer godt ind i vores planer, sagde Kim Lebech, der efter studieopholdet gerne vil finde en praktikplads i udlandet.
Modtagere af Ingeniør Jens Jespersens Fond: Charline Sofia Barrling (Global Management and Manufacturing), Kim Lebech (Global Management and Manufacturing), Hans Skytte (It), Torben Juncher Matais (Maskinteknik) og Arnar Björn Sigurdsson (Maskinteknik) (ikke til stede). For yderlig information kontakt:
Kommunikationsmedarbejder
Mette Christina Lund-Jensen Tlf. 6550 7448
14.05.2008
Tilbage til nyhedsoversigten