Lektor Kasper Hallenborg er med til at sætte velfærd i plejesektoren på dagsordenen, når innovationskonsortiet IntelliCare den 13. maj afholder Teknologikonference om, hvordan teknologien bliver en større i hjælp i en travl hverdag.
Den bløde og plyssede hvide sælrobot, Paro, har store sorte fugtige øjne, der straks vækker sympati. Og Paro er blevet et hit rundt på de danske plejehjem, fordi den reagerer på menneskets adfærd – f.eks. siger den kærlige pibelyde, når man kæler for den. Derfor er Paro et godt eksempel på, hvordan robotter kan gøre en forskel for ældre demente mennesker.
Men der er mange andre måder, de moderne teknologiske hjælpemidler kan give handicappede og ældre mere livskvalitet, hvilket Teknologikonferencen giver et godt indblik i.
Mål: Frigøre tid til personlig pleje Videnskabsminister Helge Sander står for arrangementets åbningstale. Herefter sætter lektor Kasper Hallenborg fra
Mærsk McKinney Møller Instituttet fokus på, hvordan de teknologiske løsninger kan være med til at effektivisere en del af arbejdet i plejesektoren og gøre ”kolde hænder varme”.
Målet er, at personalet får frigjort tid til den personlige pleje, mens teknologien tager sig af rutinemæssigt arbejde og serviceopgaver - som f.eks. rengøring.
Flere aspekter Arrangementet vil også give bud på Teknologiens unikke muligheder og de forretningsmæssige perspektiver, der foregår på velfærdsteknologiområdet. Professor Dominique Bouchet fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet vil bl.a. fokusere på, at teknik og innovation altid lykkedes bedst, når man forstår det kulturelle grundlag, de er en del af.
Om IntelliCare IntelliCare er innovationskonsortium, der har til formål at udvikle den overordnede teknologiske platform, som gør det muligt for de forskellige hjælpemidler at samarbejde om at løse opgaver.
Projektet sætter fokus på tre centrale problemstillinger inden for ældreplejen: borgernes frihed/mobilitet, plejepersonalets deling af viden og informationer og de knappe menneskelige ressourcer.
Teknologikonferencen finder sted onsdag den 13. maj 2009, lokale K2
Fredericia Messecenter, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia For mere information kontakt: Projektleder Kasper Hallenborg på
hallenborg@mmmi.sdu.dk og tlf. 6550 3585
Konferencen er arrangeret i et samarbejde mellem IntelliCare, LederForum og Health & Rehab.
07.05.2009
Tilbage til nyhedsoversigten