Adjunkt Benny Lassen fra Mads Clausen Instituttet sætter torsdag den 24. april fokus på kunstige muskler i kollokviet Anvendt matematisk modellering.
I denne måneds kollokvium fortæller Adjunkt Benny Lassen om de elektromekaniske effekter, der er drivkraften bag mange af nutidens aktuatorer og sensorer. Han fokuserer primært på den piezoelektriske effekt, som er den effekt, der opstår, når visse typer af krystaller påvirkes af mekaniske kræfter og herved danner en elektrisk spænding.
Teknologi med mange muligheder I foredraget vil han give eksempler på, hvordan disse aktuatorer og sensorer bliver anvendt i en række forskellige apparater såsom ure, højtalere, mikrofoner og lightere. Fordelen ved den piezoelektriske teknologi er, at den er uhyre præcis og har en hurtig responstid.
Muskler til robotter Et af de mest oplagte eksempler på en elektromekanisk aktuator er mennesker og dyrs muskler, og i foredraget går Benny Lassen tæt på principperne bag en speciel type kunstige muskler.
De kunstige muskler er af et gummiagtig materiale, der reagerer på samme måde som vi kender det fra vores egne muskler. Indtil videre er det dog kun robotter, der har haft glæde af de kunstige muskler.
Anvendt matematisk modellering – et tværgående indsatsområde på Det Tekniske Fakultet Tid: Torsdag den 24. april 2008, kl. 14.30 - 16.00.
Sted: Auditorium 2 på Niels Bohrs Allé.
Taler: Adjunkt Benny Lassen, velkomst ved dekan Per Michael Johansen
Arrangør: Mads Clausen Instituttet
Alle er velkomne.
For yderlig information kontakt:
Adjunkt
Benny Lassen Mads Clausen Instituttet
Tlf. 6550 1687
22.04.2008
Tilbage til nyhedsoversigten