Nye sensor- og aktuatorteknologier inden for bio-medical/health-care området er omdrejningspunktet, når Center for Product Development ved Mads Clausen Instituttet torsdag den 6. december inviterer til tre spændende foredrag, der sætter spot på anvendelse af fremtidens teknologier.
Hvad er et elektronisk plaster? Hvordan fremstiller man et prisbilligt medico-produkt med tunebare-lasere? Hvad er fremtiden inden for optiske filtre til anvendelse af bio-medicoområdet? Der sker hastig udvikling inden for medico-teknologien, og de tre foredrag giver svar på spørgsmål og sætter fokus på forskellige aspekter af området, herunder også industriel måleteknik.
De tre foredrag er: •
Det elektroniske plaster ved Associate Professor Erik V. Thomsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi (MIC) ved DTU
•
Tune-bare lasere/integrerbare lasere til ”Lab-on-a-Chip” ved Associate Professor Andersen Kristensen og ph.d.-studerende Mads Brøkner, begge fra DTU
•
Optiske filtre i sensorer - Non invasiv optisk detektion af stoffer i medicotekniske og industrielle sammenhænge. Divisionschef Peder Steiner, Ferroperm Optics, fortæller om fremstillingsteknologi, kvalitet og anvendelser disse i princippet nano-teknologiske produkter.
Mads Clausen Instituttet er vært ved let traktement. Det er gratis at deltage i arrangementet, dog er tilmelding nødvendig. Kontakt Betta Hansen på
betta@mci.sdu.dk eller tlf. 6550 1673
Tid: Torsdag den 6. december fra kl. 15.00-ca. 18.00
Sted: Auditorium U 101, Alsion 2, Sønderborg
Læs hele invitationen.
Yderlige information:
Kommunikationsmedarbejder
Mette Christina Lund-Jensen Tlf. 6550 7448
03.12.2007
Tilbage til nyhedsoversigten