Ingeniørens rolle som meddesigner af fremtidens samfund er på dagsordenen, når Center for Energi- og Miljøeffektive Teknologier afholder seminar den 23. marts 2009
Forfatter og debattør Tor Nørretranders er arrangementets oplægsholder og kendt for sit engagement i samfundet. Han mener, at ingeniøren kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden: - Ingeniøren er på vej til at blive samfundets helt igen, men så skal ingeniørstanden også gribe chancen, lyder det fra Tor Nørretranders, der henviser til ingeniørens afgørende rolle i forhold til fx at løse klimaudfordringer og energikrise.
Ingeniøren skal ud af busken
- Ingeniøren må ikke blive kynikeren, som bare kommer med løsninger for økonomiens skyld. Han skal ønske at gøre noget godt for samfundet og gøre verden bedre, mener Tor Nørretranders. Han peger på, at ingeniøren bør være mindre isoleret – han skal i stedet gå ud i samfundet og lytte til borgernes ønsker.
Til seminaret den 23. marts sætter Nørretranders spot på spørgsmål som: Hvordan ser fremtidens bæredygtige samfund ud? Kan teknologien løse de udfordringer verden står over for? Og hvad bliver ingeniørens og teknikerens rolle?
Arrangementet slutter af med hygge og lidt let til ganen.
Seminar: Ingeniørens rolle i design af fremtidens samfund ved Tor Nørretranders
Tid og sted: Mandag den 23. marts kl. 15-18 i Auditorium 2 på Det Tekniske Fakultet, Niels Bohrs Allé 1, Odense
Arrangør: Center for Energi- og Miljøeffektive Teknologier (CEMIT)
Alle er velkomne. Tilmelding skal ske senest den 20. marts til
Christina Buch Sahner, tlf. 6550 7337
Institutsekretær,
Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi For mere information om arrangementets indhold kontakt
Henrik Grüttner, tlf., 20585076
Konsulent,
Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi 09.03.2009
Tilbage til nyhedsoversigten