Tirsdag den 18. september holder Ph.d. Lars Bendix fra Lund Universitet gæsteforedrag om emnet eXtreme Teaching.
På Det Tekniske Fakultet er der stor fokus på læringsformer, og i den forbindelse afholder fakultet et foredrag om det nye undervisningskoncept, kaldet eXtreme Teaching. I foredraget sætter Lars Bendix spot på spørgsmål som: Hvordan bevarer man kvaliteten og den gode kontakt med eleverne, trods en vækst i antallet af elever og et øget tidspres?
Som funktionelt koncept er eXtreme Teaching på nuværende tidspunkt ved at blive afprøvet på Lund Universitet. Ideen er at etablere en ramme, som gør det muligt for den enkelte underviser at forbedre og udvikle de nuværende undervisningsteknikker - uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig åbner eXtreme Teaching op for en hurtig feedback og et god interaktion mellem underviser og studerende.
Med sit foredrag ønsker Lars Bendix at fortælle om tankerne bag konceptet og den umiddelbare effekt i undervisningen. Samtidig er det målet at inspirere og motivere en diskussion blandt publikum. Giver det mening? Kan eXtreme Teaching anvendes på Syddansk Universitet?
Alle er velkomne.
Tid: Tirsdag den 18. september kl. 13-14
Sted: Auditorium 2, Niels Bohrs Allé
Læs mere om
Lars Bendix’ foredrag 22.08.2007
Tilbage til nyhedsoversigten