Den 11. maj besøger professor Thomas Graedel fra Yale University Det Tekniske Fakultet, hvor han taler om fremtidens teknologier og kritiske resurser. Alle er velkomne.
En stor del af vores moderne liv er i stigende grad bundet til kompliceret teknologi, der bruger stadig flere forskellige slags materialer for at opnå større ydeevne. Er denne fremgangsmåde og udvikling klog? Og er det bæredygtigt på lang sigt?
Det sætter professor Thomas Graedel fra Yale University spot på, når han til symposiet 'Will Technology Enable or Constrain Sustainability?' d. 11. maj taler om fremtidens teknologi og de mulige resursebegrænsninger, der tegner sig for vores virksomheder fremover.
Ekspert i industriel økologi
Thomas Graedel har stået fadder til begrebet ’Industrial Ecology’ og er i dag en af verdens førende forskere inden for udviklingen i verdens resurseforbrug og kritikalitet af resurser. Graedels fokus ligger især på metaller og sjældne jordarter, og han er optaget af samspillet mellem det moderne teknologiske samfund og miljøet.
Til præsentationen vil Graedel diskutere almindelige eksempler på moderne teknologi og dets materielle grundlag. Oplægget vil inddrage undersøgelser udført på Yale, hvor resultaterne tydeliggør de udfordringer, vi står over for, hvis vi skal fortsætte med at tilbyde den brede vifte af materialer, der indgår i den moderne teknologi.
Tilmelding senest d. 9. maj kl. 12 til Christina Buch Sahner på cbs@kbm.sdu.dk
Se hele programmet og læs Abstract.
Symposium om fremtidens teknologi og kritiske resurser d. 11. maj 2012 kl. 13:00 – 16:00
Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet, Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Auditorium 2
Symposiet er åbent for alle, men kræver tilmelding.


02.05.2012
Tilbage til nyhedsoversigten