Robotfestival 2008 præsenterer en sjov og fængslende robotudstilling i Rosengårdcentret. Udstillingen hedder ”Styr Robotterne – Interaktiv robotudstilling” og byder på spændende aktiviteter for både voksne og børn. På Det Tekniske Fakultets stand kan børn for eksempel bygge deres egen robot.
Udstilling den 7.-8. august i Rosengårdcentret
På den interaktive udstilling kan du opleve nogle originale og underholdende robotter – prøv f.eks. den opsigtsvækkende transportmaskine SegWay, hvor du kører med kun en styrepind og to hjul. Mød også det anderledes kæledyr, nemlig den søde og legesyge robotdinosaurs Pleo.
Byg din egen robot Studerende fra Det Tekniske Fakultet viser dig, hvordan du kan bygge din egen robot ved hjælp af programmet Lego Mindstorm. Undervisningsforløbet tager cirka en time og finder sted fire gange torsdag og fire gange fredag. Da der er begrænsede pladser, er det en god idé at tilmelde dig på fakultetets stand.*
Tag kampen op Hvor god er du med et joystick? Prøv om du kan skubbe de tre tøj-papegøjer af pinden med Sword Fighter Robot – en lille industrirobot med et gummisværd, der styres med et joystick. Se også den følsomme gribehånd Schunk, der giver helt nye muligheder for industriens robotter.
På fakultetets stand kan du høre mere om ingeniøruddannelserne, og hvordan det er at være læse til ingeniør. Det er gratis at besøge den interaktive udstilling og deltage i de forskellige aktiviteter.
Program for ”Styr Robotterne – Interaktiv robotudstilling” den 7.-8. august 2008 i Rosengårdcentret:
Torsdag den 7. august på Store Torv
Kl. 10: Udstillingen åbner
Kl. 11, 13, 15 og 17: Lav din egen robot
Kl. 13-15: Konferencier fortæller om udstillingens robotter
Kl. 15-16: Showkonkurrence – deltagerne i Robot Sommercamp dyster
20: Udstillingen lukker
Fredag den 8. august på Store Torv Kl. 10: Udstillingen åbner
Kl. 11, 13, 15 og 17: Lav din egen robot
Kl. 20: Udstillingen lukker
Gratis entré. Robotudstillingen er bl.a. lavet i samarbejde med RoboCluster.
*For at bygge din egen robot skal du minimum være 8 år og i følgeskab med en voksen eller 13 år, hvis du er uden ledsager.
For yderlig information kontakt:
Kommunikationsmedarbejder
Mette Christina Lund-Jensen Tlf. 6550 7448
04.08.2008
Tilbage til nyhedsoversigten