Forskningen i det såkaldte Playware er klar til næste skridt...
SDU’s Center for Playware flytter i januar 2009 til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og får som ny samarbejdspartner Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Centerets ankermænd, professor Henrik Hautop Lund fra Det Tekniske Fakultet og lektor Carsten Jessen fra Det Humanistiske Fakultet, flytter med centeret og står fortsat for dets forskning og udvikling.
Robotter og legBaggrunden for flytningen er, at Center for Playware øjner en mulighed for en forskningsmæssig udvikling og tilføring af nye ressourcer på DTU i samarbejde med DPU. Centeret arbejder videre ud fra sit oprindelige formål: At forske i og finde nye muligheder for at bruge robotteknologi til at fremme leg og læring, fx ved at lave intelligente legeredskaber.
Næste skridt
Dekan Per Michael Johansen, Det Tekniske Fakultet: ’På SDU har Center for Playware taget sine første skridt i et solidt fagligt miljø. Den udvikling, der sker nu, er meget naturlig: Nu er centeret modent til at tage sine næste skridt mod nye muligheder – de muligheder som DTU og DPU altså tilbyder. Det væsentligste her er, at forskningen i playware bliver styrket endnu mere og kan vokse i nye retninger inden for den danske forskningsverden samt i udvikling nye produkter til glæde for legende børn og voksne’.
Supplere og styrke
Flemming G. Andersen, dekan på Det Humanistiske Fakultet, tilføjer: ’For os har det tværgående samarbejde med ingeniørerne været utroligt spændende. For samarbejdet bekræfter, at teknologisk og humanistisk forskning sagtens kan supplere og styrke hinanden. Derfor ser vi den erfaring, vi nu har fået med Center for Playware, som første spadestik i en sund proces, der i andre, fremtidige forskningsprojekter kan tjene til inspiration’.
Center for Playware flytter til DTU primo januar 2009 og bliver der tilknyttet Institut for Elektroteknologi.
Yderligere oplysninger:
Per Michael Johansen: 6550 7302 eller
pmj@tek.sdu.dk Flemming G. Andersen: 6550 2164 eller
fga@sdu.dk 10.11.2008
Tilbage til nyhedsoversigten