Årets networkING-arrangement den 25. september 2010 bød både på venskabelige gensyn, tips til en sjovere hverdag og ny viden om sundhed.
”Vi er jubilarer. 50 år!” siger Kurt Frank Nielsen og smiler bredt. Hans sidekammerat nikker begejstret og fortsætter: ”Vores klasse har holdt sammen siden 1960. I starten tog vi alle på weekendophold sammen med konerne hvert femte år. Men på et tidspunkt kiggede vi på hinandens grå hår og blev enige om, at det vist skulle være lidt oftere,” fortæller Bent Riis Jensen, der ligesom Kurt Frank Nielsen er uddannet maskiningeniør for 50 år siden.
De skal begge – sammen med de fem andre fremmødte fra deres gamle klasse (billedet) – tilbringe weekenden på Fangel Kro, hvor hustruerne venter.
Inspirerende foredrag
Ikke kun de ældre årgange kunne glæde sig over sammenholdet med de gamle kammerater. Også de yngre ingeniører dukkede nemlig op til netværks-arrangementet. En af dem var Sidsel Andersen, der dimitterede som kemi-ingeniør i 2009. Også gensynet med tidligere medstuderende har været med til at lokke hende af sted til networkING denne solrige sensommer-lørdag:
”- Jeg var med sidste år, og der mødte jeg et par af de andre, og vi aftalte at mødes igen i år. Det er hyggeligt at se de hinanden, og samtidig synes jeg, at det er dejligt at få input fra foredragene,” fortæller hun.
Da Sidsel Andersen sidste år trådte ud på arbejdsmarkedet, hang jobbene ikke på træerne. Vedholdenhed og en god uddannelse gav dog pote, og nu arbejder hun som arbejdsmiljøkonsulent ved Vicath EQ.
Tips til en sjovere hverdag Efter frokost gav humørbomben, komiker og skuespiller Mads Kaiser den fuld gas med talende mimik og sjove – genkendelige - betragtninger fra sin hverdag. Hans malende historier om forskellen mellem mænd og kvinder, folks underlige indkøbsvaner og teenagedrengenes manglende konsonanter fik latterbrølene frem hos publikum. Han gav også ingeniørerne tricks til, hvordan de fylder mere humor ind i deres hverdag og arbejdsliv.
Sund med frugt og grønt Dagens andet foredrag gav ligeledes stof til eftertanke. Her fortalte professor
Lars Porskjær Christensen fra
Institut for Kemi-, bio- og Miløteknologi om den nyeste forskning inden for frugt og grøntsager og ikke mindst deres eventuelle gavnlige virkning på kroppen.
NetworkINGsdagen sluttede med et muntert gensyn med fredagsbaren, Reciprokken, hvor udveksling af gamle minder og erfaringer fortsatte.
For mere information kontakt Ledelsessekretær Gitte Klausen, tlf. 6550 7303 eller
gik@tek.sdu.dk Læs mere om
networkINGSe
billederne fra årets networkING arrangement www.facebook.com/dettekniskefakultet25.09.2010
Tilbage til nyhedsoversigten