Hvordan fastholder Region Syddanmark sine højtuddannede medarbejdere og styrker den teknologiske innovation? Det Tekniske Fakultet ved SDU har en del af svaret...
I august åbner en ny innovationsenhed under Det Tekniske Fakultet på SDU. Formålet er at understøtte små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark i at arbejde mere strategisk med teknologisk innovation. Sigtet er at skabe større vækst og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft i regionen.
Erfaren leder i spidsenJohn Erland Østergaard, nuværende leder af Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik, kommer til at stå i spidsen for den nye innovationsenhed. Enheden vil udmærke sig ved at blive bemandet med ingeniører, som i kraft af deres tekniske kompetencer og erhvervserfaringer, vil kunne hjælpe virksomheder i gang med at styrke udviklingen af innovationsstrategier i samklang med konkrete teknologiske løsninger.
Omfattende karriereAfløser for John Erland Østergaard bliver Peder Thusgaard Ruhoff. Ruhoff kommer fra en stilling som leder for Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU og har en omfattende karriere bag sig; både inden for forskning og som leder i det private erhvervsliv, bl.a. som adm. direktør for MDS Denmark A/S. Akademisk set har den nye institutleder en ph.d. i teoretisk kemi og en Master of Business Administration på visitkortet.
KontaktRet henvendelse til dekan Per Michael Johansen, hvis du har spørgsmål til ovenstående, på 6550 7302 eller
pmj@tek.sdu.dk14.05.2010
Tilbage til nyhedsoversigten