Tre studerende fra Det Tekniske Fakultet vinder på evne til at tænke innovativt...
Thomas Nylandsted Gross, Søren Buchholtz Nielsen og Line Skov Meyerhoff fra Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet har vundet den særlige Innovationspris på 15.000 kroner ved årets Grundfoss Challenge.
Baggrunden for Grundfos Challenge er et ønske om at styrke samarbejdet med de højere uddannelsesinstitutioner i Danmark. Ved at udfordre de studerende til at konkurrere på viden og opfindsomhed, får Grundfos nye ideer og de studerende en indsigt i virksomhedens aktiviteter.
Thomas, Sørens og Lines løsning kombinerer en række velkendte metoder til filtrering af flodvand med vedvarende energi. Ideen går ud på at anvende en vandturbine, drevet af strømmende flodvand, som energikilde til en såkaldt SQ-flex pumpe. Ved at udnytte og udbygge allerede eksisterende kompetencer vil Grundfos selv kunne lave turbinen og sælge den som en samlet løsning.
Line Skov Meyerhoff læser til produktionsingeniør, Thomas Nylandsted Gross læser til maskiningeniør og Søren Buchholtz Nielsen studerede til Diplomingeniør i integreret design – alle ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
Kontakt projektleder
Bo T. Andersen på tlf. 6550 7447, hvis du har spørgsmål vedr. Det Tekniske Fakultet.
19.03.2007
Tilbage til nyhedsoversigten