Prisen for bedste artikel uddeles årligt af tidsskriftet Ledelse og Erhvervsøkonomi – og i år gik æren til lektor Erik Skov Madsen fra Institut for Teknologi og Innovation.
Til Det Danske Ledelsesakademis årlige konference modtog lektor Erik Skov Madsen fra Institut for Teknologi og Innovation ’L & E-prisen’ for artiklen ”Overførsel af viden ved flytning af produktion”.
Erik Skov Madsens artikel handler om tavs viden i forbindelse med flytning af produktion, hvilket ifølge dommerkomiteen er en interessant problemstilling, der også kan bredes ud i forhold til tilbageflytning af produktion.
Prisen, der gives for den bedste artikel, blev overrakt af professor Flemming Poulfelt, der i øvrigt fremhævede artiklen som særdeles relevant og velskrevet. Ud over æren fulgte der et kontant beløb på 8000 kr.
Artiklen, som Erik Skov Madsen har skrevet sammen med Jens Ove Riis og Brian Vejrum Waehrens fra Aalborg Universitet, blev publiceret i Ledelse & Erhvervsøkonomi nr. 2, 2010.
For mere information kontakt
Lektor Erik Skov Madsen, Institut for Teknologi og Innovation, tlf. 6550 7415 /
esm@iti.sdu.dk
12.12.2011
Tilbage til nyhedsoversigten