Energi Fyns Udviklingsfond donerer ca. 700.000 kr. til at styrke tre forskningsområder ved Det Tekniske Fakultet.

Bedre måling af nanopartikler
Lektor René Lynge Eriksen fra Institut for Teknologi og Innovation modtog 180.000 kr. til indkøb af et såkaldt kølet optisk detektorsystem til mikroskopisk spektralanalyse af metalliske nanopartikler.
Det nye udstyr, der allerede i år vil kunne anvendes af studerende og forskere, skal styrke instituttets aktiviteter inden for sensorer, nanooptik og optisk spektroskopi på både uddannelses og forskningsområdet.
Udvikling af fremtidens elforsyning
270.000 kr. blev doneret til lektor Heiko Steenbuch Vester, og pengene skal gå til tre nye måleinstrumenter, der skal bruges til at forbedre målingerne på Energi Fyns lavspændingsnet.
Energiselskaberne står nemlig over for nogle nye store udfordringer i de kommende år, da lavspændingsnettet vil blive belastet på en helt anden måde end hidtil på grund af de mange nye private solceller og husstandsvindmøller.
Alternativ bakteriebekæmpelse
Udviklingsfonden donerede også 240.000 kr. til professor John Erland Østergaard fra TEK-Momentum. Pengene er øremærket til et nyt projekt om bakteriebekæmpelse ved hjælp af LED-lys.
På billedet ses René Lynge Eriksen og Heiko Steenbuch Vester, begge fra Institut for Teknologi og Innovation.
For mere information
- Lektor René Lynge Eriksen, Institut for Teknologi og Innovation, tlf. 6550 7393 / mob: 5397 7023
- Lektor Heiko Steenbuch Vester, Institut for Teknologi og Innovation, tlf. 7390
- Professor John Erland Østergaard, TEK-Momentum, mob. 2778 7425
01.05.2012
Tilbage til nyhedsoversigten