Menu

Forskningstræning for læger i hoveduddannelsesforløb

Skal du forskningstrænes?

Hvis du er i hoveduddannelse indenfor et af de lægelige specialer, skal du gennemgå et forskningstræningsforløb. Det samlede forskningstræningsforløb i speciallægeuddannelsen omfatter både nogle kurser (svarende til 10 arbejdsdage) og et forskningstræningsprojekt (også svarende til 10 arbejdsdage).

Der er forskellige kurser for læger i forskellige specialer. Dog skal alle læger, som er i forskningstræning i Region Syddanmark, deltage i kurset Forskningstræning: Grundkursus 1. Nogle læger i forskningstræning i Region Syddanmark skal også deltage i kurset Forskningstræning: Grundkursus 2.

Er du ph.d. eller tilsvarende?

Hvis du har en ph.d.-grad eller en doktorgrad, så skal du ikke deltage i forskningstræningskurser. Det samme kan være tilfældet, hvis du er i gang med en ph.d.-uddannelse. Under alle omstændigheder skal du kontakte Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark for at få fritagelse for forskningstræningskurserne.

Er du i hoveduddannelse i en anden region?

Hvis du er i hoveduddannelsesforløb i en anden region, kan du alligevel godt deltage i forskniningstræningskurserne i Region Syddanmark. Det forudsætter blot, at der er ledige kursuspladser, og at den region, du kommer fra, vil betale for din kursusdeltagelse.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies