Det sundhedsvidenskabelige fakultet ønsker at støtte studerende som laver studenterrelevante aktiviteter og studerende som ønsker at tage på ekskursion under deres studie. Derfor kan man som studerende søge puljen til studenteraktiviteter og ekskursionskontoen udbudt af det sundhedsvidenskabelige fakultet. Visse af fakultetets institutter udbyder i øvrigt forskellige andre puljer, hvilke kan søges ved at tage kontakt til institutterne.
Puljen til studenteraktiviteter
Formål Det sundhedsvidenskabelige fakultet ønsker at fremme studerendes engagement i at udvikle et sundt og positivt studiemiljø. Derfor afsætter fakultetet økonomiske midler til at understøtte aktiviteter med dette formål.
Hvem?
Studerende der yder en indsats til at fremme et positivt studiemiljø kan søge puljen. Det kan forventes at aktiviteten vil inddrage en bredere kreds af studerende end de studerende, der søger om støtte. Der vil således kunne søges om støtte til foreningsaktiviteter, der naturligt falder indenfor de studerendes og fakultetets interesser, enkeltbegivenheder i form af møder eller konferencer, informationsvirksomhed via forskellige typer medier etc. Støtten dækker ikke enkeltstuderendes studieophold, rejser etc., hvor der henvises til at søge om studentermidler fra ekskursionskontoen.
Hvordan?
Ved ansøgning om støtte skal der, udover formål, angives hvor mange og hvilke studerende, der forventes at blive inddraget i aktiviteten. Desuden er det for foreninger en forudsætning at disse regelmæssigt omtaler deres aktiviteter i Sund & Hed.
Beløb
Der kan søges om individuelle beløb.
Tidsfrister
Der er frist for ansøgning af fakultetsmidler til studenteraktiviteter hhv. den 1. maj og den 1. oktober, med forventet svar hhv. medio maj og medio oktober.
Ansøgningsskema og procedurer
Køreplan for behandling af ansøgninger om fakultetsmidler til studenteraktiviteter (.pdf)
Skema til ansøgning om fakultetsmidler til studenteraktiviteter (.doc)
Kontaktperson
Karen Stellinger
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
J.B. Winsløwsvej 19,3., 5000 Odense
E-mail: kstellinger@health.sdu.dk
Ekskursionskontoen ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Formål
Det sundhedsvidenskabelig fakultet ønsker at støtte studerende, der under deres uddannelse tager på ekskursion til faglige arrangementer eller på meritgivende udlandsophold.
Hvem?
Studerende ved alle fakultets uddannelser kan søge midler fra ekskursionskontoen. Ved prioritering af ansøgningerne lægges der vægt på det faglige udbytte, den studerende kan forventes at få af ekskursionen.
Hvordan?
Ved ansøgning om støtte skal der angives en udførlig begrundelse for ansøgningen, samt et regnskabsoverslag. Der kan kun søges om dækning til transportudgifter og den samlede opnåede støtte må ikke overstige de faktiske omkostninger. Yderligere skal det angives om der er givet støtte andetsteds fra.
Beløb
Støtten uddeles i portioner af maximalt kr. 3.000.
Tidsfrister
Ekskursionskontoen ved det sundhedsvidenskabelige fakultet har ansøgningsfrist 1. april og 1. oktober
Ansøgningsskema og procedurer
Køreplan for behandling af ansøgninger til ekskursionskontoen (pdf.)
Skema til ansøgning om midler fra ekskursionskontoen (pdf.)
Kontaktperson
Susanne Nicolaisen
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
J.B.Winsløwsvej 19,3., 5000 Odense C
E-mail: snicolaisen@health.sdu.dk