Festsalen på Niels Bohrs Allé 1 i Odense var fyldt helt op, da kandidatafslutningen for de nye medicinske kandidater løb af stabelen.
101 ud af 102 nybagte medicinske kandidater deltog i dagens højtidelighed, hvor lægeløftet skulle aflægges. Dekan Ole Skøtt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ønskede dem tillykke med eksamen. Han ønskede dem også tillykke med, at hvis de var heldige, kunne de blive en del af det nye Universitetshospital og det nye sundhedsvidenskabelige fakultet, som vil ligge færdigt om syv-otte års tid ved campus i Odense. Denne tætte sammenhæng mellem forskning og hospital er et grundlæggende træk ved lægeuddannelsen ved Syddansk Universitet. Ikke kun i Odense, men også på de andre sygehuse i Region Syddanmark, hvor der ligeledes er etableret forskningsenheder ude i klinikken.
”I har fået en forskningsbaseret uddannelse, og I kan i jeres virke som læger tilbyde en forskningsbaseret patientbehandling. Og hjælpe med til at løfte fakultetets vision: at forbedre menneskers sundhed,” sagde Ole Skøtt. Derefter oplæste han lægeløftet for de 101 stående kandidater, hvorefter de fik overrakt deres eksamensbeviser.
Erik Frostberg holdt kandidattalen for sine kammerater. Studiet har været et langt eventyr, sagde han. Det begyndte med at han blev godt modtaget, selvom han er svensker. Og i grunden var det jo ikke så mærkeligt, for medicinstudiet er et internationalt studie, hvor du kan arbejde overalt i verden. |
|
 |
Anders Hede, der er forskningschef i Trygfonden, holdt dagens festforelæsning. Hvis han – ganske uvidenskabeligt – skulle prøve at spå om kandidaternes fremtidsudsigter, ville han begynde med at se tilbage. Han lagde ud med at vurdere ordlyden af det lægeløfte, dekanen lige havde læst op. Det er fra 1815 og bærer præg af, at lægerne skulle holde sig i skindet og ikke blande sig i samfundsdebatten. Nok en holdning, der var præget af enevælden og som ikke viste sig at være farbar. Som læge skal du blande dig i. Hvis ikke læger havde blandet sig i samfundsdebatten, så var folkesundheden ikke forbedret.
Som eksempel fremdrog Anders Hede kloakeringen af London i 1855, som lægen John Snow var fortaler for. Den medførte, at 19 ud af 20 infektionsanfald blev fjernet og var et kæmpe fremskridt for folkesundheden. På samme vis kan man i dag sige, at hvis rygeradfærden kan ændres, kan niveauet for folkesundheden hæves. Generelt er uhensigtsmæssig adfærd vores største fjende.
”Så bland jer i udviklingen af samfundet. I skal være med til at påvirke folks adfærd, ellers ændrer vi ikke samfundet til det bedre,” var et af Anders Hedes budskaber. ”Og giv jer tid. Travlhed kan føre til, at man glemmer at hjælpe mennesker i nød.” Og det går ikke, når man er læge.
27.01.2011
Tilbage til nyhedsoversigten