SDU etablerer endnu et forskningscenter for børnesundhed
Danmark kommer i den internationale elite med forskning i børns og unges sundhed, når et hold førende forskere i børns og unges sundhed rykker sammen med den eksisterende forskningsgruppe på Statens Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
”Jeg glæder mig over, at vi nu ved Syddansk Universitet samlet set har fået Danmarks stærkeste forskningsmiljø vedrørende børns og unges sundhed,” siger instituttets direktør Finn Kamper-Jørgensen. ”Det sundhedsvidenskabelige område ved Syddansk Universitet prioriterer nemlig dette forskningsområde meget højt. Ved Statens Institut for Folkesundhed har vi nu fået samlet et stærkt forskerteam inden for børn og folkesundhed, der fremover kan fungere i samarbejde de andre sundhedsvidenskabelige forskningsgrupper på børneområdet.” Det vil blandt andet sige RICH
Forskergruppen for Børns og Unges Sundhed forkortet FoBUS består af 14 forskere med professor Bjørn Holstein i spidsen. Gruppen flytter 1. november sammen med de nuværende børneforskere på Statens Institut for Folkesundhed. Den samlede gruppe har forskningskompetence indenfor bl.a. lægevidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Forskningen spænder derfor vidt fra børns udvikling og psykiske sundhed over børns sundhedsvaner og medicinforbrug til handicappede børns vilkår og social ulighed i sundhed blandt børn og unge.
” FoBUS er en stærk forskningsgruppe, som bl.a. varetager den anerkendte landsdækkende og internationalt forankrede skolebørnsundersøgelse. Forskerne bag skolebørnsundersøgelsen har de seneste år været spredt på flere institutioner, men bliver nu alle samlet på Statens Institut for Folkesundhed,” siger professor Bjørn Holstein
Forskningsleder for SIFs forskningsprogram Børns Sundhed Pernille Due, ”Vi har en fremtrædende videnskabelig position internationalt på en række områder og en samling af vore forskningskræfter skaber et unikt forskningsmiljø i Danmark og internationalt”.
For yderligere oplysninger og interview kontakt:
Bjørn Holstein, professor, pr. 1. nov. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, tlf. 3920 7777 Pernille Due, forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, e-mail: pdu@si-folkesundhed.dk, tlf.: 3920 7777Ole Skøtt, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, e-mail: dekan@health.sdu.dk, tlf.: 6550 3752 eller mobil 6011 3752
02.11.2009
Tilbage til nyhedsoversigten