Et forskningshold fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitets Hospital (OUH) har identificeret gener, der kan være med til at forudsige brystkræftpatienters sygdomsforløb. Dermed er vejen banet for en bedre behandling.
Hvert år får ca. 4000 kvinder konstateret brystkræft. Kræftformen er den hyppigste blandt kvinder og omkring 1500 dør hvert år som følge af sygdommen. Kræftformens alvorlige forløb skyldes en stor risiko for, at kræften kan komme igen – recidivere – samt dens evne til at sprede sig til andre organer via metastaser.
Når en kvinde får konstateret brystkræft kan det være svært at vurdere risikoen for recidiv og metastasering hos netop hende. Men en ny undersøgelse fra Odense Universitetshospital/Syddansk Universitet kan hjælpe med at forudsige forløbet - dermed kan man optimere den nuværende behandling.
Lineal afgør risiko
Traditionelt findes der tre behandlingstilbud til kvinder med brystkræft: fjernelse af tumoren i brystet via kirurgi, stråleterapi og/eller kemoterapi. Hos langt de fleste patienter fjerner man i første omgang tumoren. Derefter vurderer man om patienten er i stor risiko for udvikling af recidiv og metastaser. I øjeblikket er det bl.a. en lineal, der afgør denne risiko. Man måler tumorens størrelse og er den over et vist antal millimeter, forventer man, at der er stor risiko for dårligt sygdomsforløb. Derefter tilbyder man patienten forebyggende – adjuverende - kemoterapi. Ved denne behandling forsøger man at dræbe eventuelle kræftceller i kroppen, som man ikke umiddelbart kan se.
Organiseret rod
Men denne linealmetode kan snart være fortid. Den rivende udvikling inden for molekylærbiologien og genetikken, der er fuldt i kølvandet på kortlægningen af menneskets samlede genetiske materiale, har gjort det lettere at undersøge tumorcellernes DNA.
Den normale menneskecelle har ca. 30.000 gener fordelt på 46 kromosomer. Cellen udfører i stor udstrækning streng selvkontrol: den kan reparere ødelagte gener og endda begå selvmord, når den ikke mere fungerer. I en kræftcelle er denne strenge selvjustits ophævet. Med andre ord så er generne i en kræftcelle noget rod: nogle gener fungerer ikke, nogle fungerer bedre end normalt, mens andre måske er gået helt tabt. Til gengæld er rodet dog så godt organiseret, at nogle specifikke gener i særlig høj grad kommer til udtryk hos de patienter med brystkræft, der udvikler et dårligt sygdomsforløb.
De 5 gener
Netop erkendelsen af, at visse gener er særligt udtrykte hos patienter med høj risiko for recidiv og metastasering, har dannet grundlag for studiet fra OUH:
- vi har undersøgt alle 30.000 gener i brystkræftpatienters tumorer og forsøgt at kortlægge kræftcellernes ”genetiske profil”
fortæller professor, lic. scient. Torben Kruse, der har ledet projektet. Håbet var at finde enkelte gener, der var fælles for de patienter, der havde en dårlig sygdomsudvikling. Torben Kruse fortæller:
- Vi har undersøgt tumor-generne fra kræftpatienter, der ikke har modtaget adjuverende behandling. Patientgruppen har fået stillet diagnosen for over 10 år siden og dermed kan vi sammenligne patienternes ”naturlige” sygdomsforløb med deres genetiske profil.
Og det viste sig at patienter med metastaser faktisk havde en række tumor-gener tilfælles. I første omgang fandt forskergruppen fra OUH/SDU 32 gener, der samlet har fået betegnelsen HUMA32. Heraf har specielt 5 gener vist sig at være særligt gode markører for et alvorligt sygdomsforløb – HUMAC5.
Funktion endnu ukendt
Det var ikke undersøgelsens formål at fastlægge de enkelte geners biologiske funktion eller deres rolle i kræftudviklingen. Følgelig så ved man endnu ikke, hvad generne faktisk laver, men man kan foreløbigt konstatere, at kvinder, der udviklede metastaser efter fjernelse af den egentlige kræftknude, udtrykte HUMAC5. Fundet af de 5 gener åbner døren op for, at brystkræftpatienter kan tilbydes genetisk undersøgelse. Dermed kan man med større nøjagtighed forudsige forløbet af den enkelte kvindes sygdom:
- Har man som brystkræftpatient fået fjernet en tumor, der efter genetisk undersøgelser viser at hun udtrykker de fem gener, er hun i højrisikogruppen og man kan tilbyde hende adjuverende kemoterapi, siger Torben Kruse.
Undgå over- og underbehandling
Udover den genetiske undersøgelse har forskergruppen også sammenlignet sygdomsforløbet hos de patienter, der ikke har fået adjuverende kemoterapi med en gruppe, der er blevet behandlet med kemoterapi.
Under antagelse af at de fem gener repræsenterer en dårlig prognose, undersøgte man de behandlede patienters tumormateriale for HUMAC5. Herved kunne man altså afgøre om den enkelte patient har fået den optimale behandling set i forhold til deres risiko for recidiv og metastaser.
Og studiet fra OUH/SDU viser, at man med det nuværende behandlingsregime faktisk kommer til at over – eller underbehandle patienter. Hos en række af de patienter, der udtrykte HUMAC5, var tumor nemlig oprindeligt så lille, at patienten med den nuværende risikovurdering, ikke fik tilbudt kemoterapi. Omvendt har patienter, der ikke udtrykker HUMAC5, fået kemoterapi. Med det nye opdagelse kunne man måske have sparet den ubehagelige kemoterapi hos nogle patienter samt have forhindret metastasering hos andre. Men metoden er ikke skudsikker:
- For os gælder det om at placere så mange patienter i den kasse, der er mærket ”rigtig behandling.” Men der vil altid være tilfælde, der falder udenfor. Målet har været at finde en metode, der har bedre prognostisk værdi end linealen, forklarer Torben Kruse
Alt peger foreløbigt på, at dette mål er nået.
Rivende udvikling
Fokus på gener og molekylærbiologi er langt fra enestående for brystkræft. Man er inden for en lang række kræfttyper begyndt at se mere deltaljeret på den enkelte patients kræftceller. På sigt håber man på at kunne tilbyde en bedre og måske endda helbredende behandling.
Der er stadigvæk lang vej igen, men undersøgelsen fra OUH/SDU bekræfter at kræftbehandling ikke mere kun er et spørgsmål om enten kemoterapi, strålebehandling eller kirurgi.
Fakta om brystkræft:
- Brystkræft rammer hver tiende danske kvinde
- 500 kvinder dør hvert år af sygdommen
- Halvdelen af alle brystkræft-tilfælde rammer kvinder mellem 50 og 69 år, men optræder i alle aldersgrupper helt ned til 20 års alderen.
- Hyppigheden er brystkræft er stigende.
|
10.12.2007
Tilbage til nyhedsoversigten