Annette Kjær Ersbøll, ingeniør og statistiker tiltræder 1. februar som professor ved European Centre for Register Based Health Related Population Research – Public Health, Major Diseases and Welfare på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.
Annette Kjær Ersbøll kommer til at stå i spidsen for registerforskningscenteret, som har til formål at udvikle registerforskning om folkesundhed og folkesygdomme i et velfærdsmæssigt perspektiv og etablere uddannelsesaktiviteter og forskningssamarbejde nationalt og internationalt.
Annette Kjær Ersbøll har i mange år forsket i sygdomsforekomst og smittespredning. Hun kommer fra en stilling som lektor i veterinær epidemiologi på LIFE, Københavns Universitet, hvor hun de sidste to år også har været leder af fakultetets ph.d.-skole.
28.01.2010
Tilbage til nyhedsoversigten