Overlæge, ph.d. Niels Wedderkopp er udnævnt til professor ved Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Niels Wedderkopp er samtidig overlæge ved Rygcenter Fyn i Middelfart (tidligere Ringe) under Sygehus Lillebælt.
Niels Wedderkopp er student fra Helsingør Gymnasium i 1983 og uddannet læge ved Syddansk Universitet. Han forsvarede sin ph.d.-afhandling i år 2000.
Niels Wedderkopp har hele sin karriere igennem deltaget i og forestået en lang række forskningsprojekter inden for idrætsområdet, rehabilitering, forebyggelse og børns sundhed. Samtidig er han med sin ansættelse med til at uddanne kiropraktorer, en uddannelse som kun Syddansk Universitet udbyder i Norden.
Han har publiceret 46 peer review artikler i internationale lægevidenskabelige tidsskrifter og deltaget i talrige kongresser som inviteret foredragsholder og med indsendte foredrag og posters.
12.04.2010
Tilbage til nyhedsoversigten