Overlæge, dr.med. Niels Marcussen (50) er ansat som professor i klinisk patologi ved Syddansk Universitet. Niels Marcussen er samtidig specialeansvarlig overlæge ved Odense Universitetshospital.
Niels Marcussens speciale ligger inden for forskning i nyre- og urinvejssygdomme. Hovedvægten ligger på forskning i kroniske nyresygdomme og undersøgelse af årsagerne til, at mange kroniske nyresygdomme bliver ved med at udvikle sig. Samtidig forsker Niels Marcussen i blære-, nyre- og prostatakræft.
Han er født i København og læge fra Københavns Universitet. Han tog sin speciallægeuddannelse i Patologisk anatomi og Cytologi i Århus. I 1990-92 havde han et forskningsophold ved University of Alberta, Edmonton, Canada og i 1993 blev han dr.med. Han har tidligere været ledende overlæge ved Patologisk Institut, Århus Sygehus. Fra 2006 blev han eksternt finansieret professor i nefro- og urologisk patologi ved Afdeling for Klinisk Patologi ved Odense Universitetshospital/Syddansk Universitet.
27.10.2008
Tilbage til nyhedsoversigten