Institut for Medicinsk Biologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet hedder nu Institut for Molekylær Medicin - i daglig tale: IMM.
For at ruste sig til det næste årtis udfordringer har instituttet ændret struktur og udnævnt tre nye forskningsledere. I går var de omkring 130 
medarbejdere til seks timers kick off-møde med både ølkassetale, fotosessions, faglighed og springende champagnepropper på adressen i Winsløwparken.
Når det handler om at komme livsstilssygdomme som sklerose, Alzheimers sygdom, brystkræft, rygerlunger og forhøjet blodtryk til livs, må man samle kræfterne, lyder filosofien bag omlægningen. For selv om Institut for Molekylær Medicin allerede huser forskergrupper af høj international klasse, kan det blive endnu bedre, mener institutleder og professor Uffe Holmskov, der i går stående på en ølkasse indviede sine medarbejdere i den nye struktur.
Instituttet samler sine kræfter i tre forskningsenheder med hver en nyudnævnt forskningsleder: Professor Boye L. Jensen leder forskningen i hjertekarsygdomme (Kardiovaskulær og Renal Forskning), professor Henrik Ditzel leder forskningen i kræft og betændelsessygdomme (Cancer- og Inflammationsforskning) og professor Trevor Owens leder Neurobiologisk Forskning, som dækker sygdomme i centralnervesystemet, for eksempel sklerose, Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom.
Forskning er konkurrence
”I stedet for at gruppere os efter, hvad vi underviser i, grupperer vi os nu efter, hvad vi forsker i. Vi vil sende det signal, at vi laver molekylær orienteret biomedicinsk forskning, og det at vi samler kræfterne på denne måde betyder bl.a., at vi kan gå sammen om større ansøgninger til for eksempel Grundforskningsfonden. Samtidig styrker det vores mulighed for at rekruttere dygtige forskere og sikrer, at vi kan fastholde og udbygge vores undervisningskompetencer”, siger institutleder Uffe Holmskov.
Og det er nødvendigt for at møde det næste årtis udfordringer, mener professor Trevor Owens, forskningsleder for Neurobiologisk Forskning.
”Forskning er altid en arena for konkurrence. Vi har en god samling af talent her i Odense, men jeg håber, at vi kan positionere os endnu bedre, så vi bliver set som nogle, der fortjener flere forskningsmidler”, siger Trevor Owens.
Forberedelse til fremtiden
Instituttets nye struktur er en forberedelse til fremtiden og til et endnu tættere samarbejde med Fyns nye supersygehus, der i 2018 skal stå klar på campus i Odense. IMM flytter allerede inden for de næste fire-fem år ud til campus, og Uffe Holmskov understregede på kick off-mødet, at ingen i fremtiden skal være i tvivl om, at IMM er brobygger mellem Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab og OUH.
Og det er netop samarbejdet mellem den basale forskning og de klinisk orienterede biomedicinske miljøer ved OUH, som IMM vil udbygge.
”I gamle dage sad én forsker med ét projekt, men i dag arbejder vi sammen, og vores tætte samarbejde med OUH betyder, at ny viden hurtigt omsættes til behandling af patienter”, forklarer forskningsleder professor Boye L. Jensen.
Forskningsleder professor Henrik Ditzel er heller ikke i tvivl om, at kodeordet for fremtiden er samarbejde: ”Dialogen med sygehuslægerne gør, at man som forsker ikke kommer til at sidde og forske i noget, som ikke kan bruges til noget. Ens forskning bliver hele tiden klinisk relevant, og det er utrolig vigtigt for forskningen”, siger han.
Med IMM's nye form er vejen i hvert fald banet for et unikt forskningsmiljø.
Fra venstre: Boye L. Jensen, Trevor Owens, Henrik Ditzel og Uffe Holmskov
Hjemmeside for Institut for Molekylær Medicin
08.01.2010
Tilbage til nyhedsoversigten