Gæsteforelæsning ved Professor Howard Maibach, MD, UCSF
Torsdag den 30. september 2010 kl. 15-16 med reception
Konferencerum U42, Syddansk Universitet
Campusvej 55, 5230 Odense M
Professor Howard Maibach, MD, fra Department of Dermatology, University of California, San Francisco udnævnes den 1. oktober 2010 til æresdoktor ved Syddansk Universitet. I den anledning holdes ovenstående gæsteforelæsning.
Professor Maibach's bidrag til international dermatologi er omfattende. Hans forskning inden for hud-toksikologi og -farmakologi har været banebrydende. Han har bl.a. dokumenteret, hvordan sprøjtemidler anvendt i landbruget absorberes gennem huden i højere grad end gennem luftvejene. Han har detaljeret undersøgt, hvordan hudens gennemtrængelighed varierer fra hudområde til hudområde og fra normal til syg hud.
Dette har haft stor betydning for forståelsen af stoffers toksiske virkninger på huden og også for udvikling af lokalmidler til behandling af hudsygdomme.
Professor Maibach har gennem flere årtier været en stimulerende mentor for yngre kolleger, en værdsat underviser ved kongresser i ind- og udland og forfatter/redaktør for talrige lærebøger og videnskabelige artikler inden for emnerne kontaktdermatitis, dermatotoksikologi og dermatofarmakologi.
GÆSTEFORELÆSNING - FOR ALLE INTERESSEREDE
Vært for arrangementet: Dermatologisk Forskningsenhed, Klinisk Institut, SDU
Kontaktperson: Karin Kjær;
karin.kjaer@ouh.regionsyddanmark.dk tlf: 6541 2719
Tilmelding ikke nødvendig.
Kontakt: Karin Kjær; karin.kjaer@ouh.regionsyddanmark.dk tlf: 6541 2719
30.09.2010
Tilbage til nyhedsoversigten