Med virkning fra 1. juni 2010 overtager professor Mickael Bech den daglige ledelse af forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på IST.
Det sker da professor Terkel Christiansen efter eget ønske vil bruge mere tid på forskningen. – Terkel Christiansen har i 12 år været leder af enheden og har på forbilledlig vis styrket enhedens rolle og position i det frugtbare område mellem sundhed og økonomi, ligesom Terkel gennem mange år har bidraget konstruktivt til arbejdet i institutlederkredsen på fakultetet udtaler dekan Jesper Strandskov, som ved samme lejlighed byder professor Mickael Bech velkommen som leder af enheden og i institutlederkredsen på fakultetet.
Der afholdes den 7. juni 2010 seminar ved Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi, hvor lederskiftet markeres. Dagen fungerer endvidere som fra, - og tiltrædelsesseminar for 7 sundhedsøkonomiske professorer og afsluttes med en reception.
07.06.2010
Tilbage til nyhedsoversigten