Professor i regnskab John Christensen, valgt til prestigefuld post.
Professor John Christensen fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi (IVØ) er valgt til Excecutive committee for American Accounting Association med titel af Vice-President Research. Foreningen har 8.500 medlemmer og den årlige conference har 3.000 deltagere. Foreningen udgiver American Accounting Review, der er et af de mest prestigefulde tidsskrifter i Regnskab. John Christensen er den første der er valgt til bestyrelsen, der ikke er bosiddende i USA, når der ses bort fra det internationale medlem.
”Det er en kæmpe og meget fortjent anerkendelse af Johns bedrifter inden for forskningen i regnskab – og en udnævnelse der fastslår og synliggør SDU’s historisk stærke position inden for dette forskningsfelt. Jeg glæder mig meget over dette på Johns og SDU's vegne” udtaler Institutleder for IVØ, Nikolaj Malchow-Møller. Se mere på:
http://aaahq.org/about/directory2011/ec2011.htm05.05.2010
Tilbage til nyhedsoversigten