På naturvidenskab findes der 4 grundlæggende undervisningsformer:
- Forelæsninger
- Eksaminatorier
- Laboratorieøvelser
- Projektarbejde
Et kursus kan ofte indeholde alle fire undervisningsformer.
Forelæsninger (F)
Forelæsningsformen er en ret fri undervisningsform, som forelæseren kan tilrettelægge efter egne og de studerendes ønsker og behov. Som regel bestræber man sig på at give et overblik over et større emneområde frem for at gå i detaljer. Indholdet af en forelæsning kan godt gå ud over kursets pensum for at belyse emnet bedre. Forelæsningerne i et kursus kan godt blive varetaget af mere end én forelæser.
Kendetegnende for forelæsninger er det store antal tilhørere. På de første år af uddannelsen vil man møde forelæsninger, som holdes for omkring 2-300 studerende. Dette begrænser naturligvis mulighederne for tovejs-kommunikation mellem forelæser og tilhørere.
Alligevel er det vigtigt, at man stiller spørgsmål, enten under forelæsningen eller i pausen. Ellers har forelæseren nemlig svært ved at vide, hvordan de studerende opfatter niveauet (skal det evt. hæves eller sænkes), når der er så mange tilhørere.
På nogle kurser udleveres en forelæsningsplan, på andre fortæller forelæseren fra gang til gang, hvad der vil blive forelæst i næste gang. Det anbefales, at man læser på stoffet før forelæsningerne.
Eksaminatorier (E)
Disse kaldes også nogle gange for øvelser (Ø).
Denne form for undervisning er den, som mest ligner almindelig skoleundervisning. Holdene er små (normalt 30 studerende), og der er én underviser. Man gennemgår opgaver, regner eksempler, fremlægger for hinanden og går i detaljer med dele af pensum. Der er bedre mulighed for tovejs-kommunikation, ofte med overhøringer, studerende til tavlen osv. Udbyttet af undervisningen afhænger i høj grad af, hvor godt man er forberedt (f.eks. om man har forsøgt at regne de gennemgåede opgaver hjemme).
Laboratorieøvelser (LØ)
Der er mødepligt til laboratorieøvelser.
Laboratorieøvelser er en vigtig undervisningsform, fordi man her møder nogle af de metoder, der benyttes i videnskabelige undersøgelser, og fordi man får lejlighed til at se teoriens forbindelse med praksis. Laboratorieøvelser er for det meste den mest udbytterige, men også den dyreste undervisningsform.
Laboratorieøvelser foregår oftest i specielle lokaler, og i øvelseslokalet er der typisk 20-40 studerende, en lærer og som regel en eller flere instruktorer samt en laborant til stede.
En laboratorieøvelse udføres af 1-5 studerende, og til en øvelse er der udarbejdet en øvelsesvejledning. Øvelserne afsluttes med at skrive en rapport over forsøgets forløb og dets resultater.
Indgår der laboratorieøvelser i et kursus, skal disse rapporter som hovedregel være godkendt, før man kan gå til eksamen i kurset. (Eventuelle undtagelser herfra står angivet i kursusbeskrivelsen).
Skulle man være forhindret i at udføre en laboratorieøvelse, f.eks. pga. sygdom, kontaktes det pågældende institut.
Generelt
Kurserne på de første par år af studiet består af ovennævnte tre typer undervisning (dog indeholder ikke alle kurser laboratorieøvelser). På kurser senere i uddannelsen begynder disse former at flyde sammen, og andre former kan blive inddraget, som f.eks. studenterforedrag, gruppediskussioner o.l.
Den begrænsede mødepligt stiller store krav til de studerendes selvdisciplin, hvilket især kan være et problem, lige når man starter. Man skal være opmærksom på, at der ikke er andre end en selv til at kontrollere, om man følger med, og husk så på, at man har selv valgt studiet.
Uddannelses-/kursusevaluering
Uddannelses- og kursusevaluering giver de studerende mulighed for at have indflydelse på de enkelte kurser, undervisningen og det faglige indhold som helhed. Nogle kurser evalueres ved udgangen af et semester, andre kurser evalueres i sammenhæng med andre dele af studiet. Evaluering sker ved, at der udleveres/udsendes evalueringsskemaer, som den studerende bedes svare på og returnere. Spørgsmål, der kan indgå er f.eks.: "Hvordan er undervisningsmaterialet?", "Er kursets udbytte tilfredsstillende?", "Er undervisningen tilfredsstillende?".
Det er meget vigtigt, at man som studerende medvirker i disse evalueringer og svarer oprigtigt. Det er nemlig nødvendigt, at undervisere og studienævn ved, om undervisningen og dermed uddannelserne er tilfredsstillende, eller om der er mangler/uhensigtsmæssigheder, som bør forbedres.