Flagermus bruger lynhurtige stemmemuskler til at finde vej og til at finde deres bytte i mørke. Det har forskere fra Syddansk Universitet og University of Pennsylvania fundet frem til i en forskningsartikel, der bliver offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Science i dag.
“Vi har fundet ud af, at Daubentons flagermus (som findes i Eurasien) kontrollerer sine ekkolokaliseringsskrig med den hurtigst sammentrækkende muskeltype, vi kender”, siger Coen Elemans, hovedforfatter bag undersøgelsen.
Lynhurtige muskler har en utrolig tilpasningsevne, som gør det muligt for dem at trække sig ca. 100 gange hurtigere sammen end vores normale kropsmuskler og op til 20 gange hurtigere end menneskets hurtigste muskler, nemlig de muskler, der bevæger vores øjne. Musklerne med denne ekstreme ydeevne kendte man tidligere kun fra de lydproducerende organer hos klapperslanger og adskillige fisk. “Men for nylig har vi også fundet dem hos fugle, der bruger dem til at synge deres smukke sange, og nu har vi for første gang fundet dem hos pattedyr, hvilket tyder på, at disse muskler – som man tidligere troede var ekstraordinære – er mere almindelige end først antaget”, tilføjer Elemans.
Flagermus navigerer og placerer flyvende insekter ved hjælp af ekkolokaliseringsskrig. I øjeblikket lige før flagermusen fanger sit bytte, producerer den ekkolokaliseringsskrig med en hastighed på op til 190 skrig i sekundet. Denne sidste fase af jagten kaldes buzz-fasen.
”Det var ukendt, hvordan flagermus kunne producere skrig så hurtigt”, forklarer John Ratcliffe, som er seniorforfatter på undersøgelsen, ”men vi gik ud fra, at hastigheden ville være begrænset af flagermusens evne til enten at bearbejde de tilbagevendende ekkoer eller producere selve skrigene”, tilføjer han.
Biologerne målte ekkoernes tilbagevenden til flagermusenes ører hos fritflyvende flagermus. Derefter undersøgte de, hvordan flagermus producerer deres skrig og målte stemmemusklernes ydeevne. ”Vores data tyder på, at flagermus i teorien kunne producere skrig meget hurtigere, end de gør – op til 400 skrig i sekundet – før de tilbagevendende ekkoer ville blive forvirrende for flagermusen”, siger Ratcliffe. ”Vi fastslog yderligere, hvilken kraft, musklerne kan levere – i lighed med, hvordan man måler en bils ydeevne”, forklarer Elemans. ”Vi var overraskede over at se, at flagermus har den lynhurtige muskeltype og kan skabe bevægelser på op til 190 Hertz (gange i sekundet), men også over, at det faktisk er musklerne, der begrænser den maksimale rate af skrig i buzz-fasen”, tilføjer han.
Før flagermusens udvikling for mere end 50 millioner år siden var nattehimlen fuld af flyvende natsværmere og insekter”, forklarer Elemans.” Vi mener nu, at det, udover flyvning og ekkolokalisering, er flagermusens buzz, produceret af de lynhurtige muskler, som gør det muligt for flagermus bedre at følge insekternes uregelmæssige bevægelser i mørke, og som har gjort dem så succesfulde”, konkluderer Ratcliffe.
Coen Elemans og John Ratcliffe, undersøgelsens første- og sidste-forfatter, er adjunkter i biologi på Syddansk Universitet. De har udført undersøgelsen sammen med Lasse Jakobsen, som er postdoc i den samme forskningsgruppe, og Andrew Mead, ph.d.-studerende fra University of Pennsylvania i USA.
30.09.2011
Tilbage til nyhedsoversigten