Søer og vandløb i Danmark får ofte tilført så meget fosfor, at det kan udgøre en trussel mod det lokale vandmiljø. Nu viser forskning fra Syddansk Universitet, at man let og billigt kan forhindre fosfor i at løbe ud i de danske vandmiljøer.
Løsningen hedder knust beton fra nedrivningspladser.
Normalt tænker vi på nedrevne betonvægge og gamle ophuggede betongulve som miljøbelastende affald, men faktisk kan det gå hen at blive en værdifuld ressource i naturbeskyttelsesarbejdet. Det vurderer forskere fra Syddansk Universitet efter at have studeret nedrivningsbetons evne til at binde fosfor.
”Vi har vist, at nedrivningsbeton kan binde op til 90 pct. af fosforen”, siger ph.d.-studerende og civilingeniør i miljøteknologi, Melanie Sønderup fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Med i forskningsarbejdet er også postdoc, ph.d. Sara Egemose og lektor, cand. scient., ph.d. Mogens Flindt fra samme sted. Forskerne har siden marts 2013 testet metoden i et storskalaforsøg, som skal løbe frem til ca. marts 2014. Men allerede nu kan de konstatere, at metoden er meget effektiv.
Store mængder fosfor kan blive skyllet ud i søer og vandløb, når det regner. Når regnvand løber hen over et stykke jord, der har været gødet med bl.a. fosfor, bærer regnvandet fosforen med sig, og det opsamles i regnvandsbassiner, hvorfra det senere løber ud i søer og vandløb.
”Vandet i disse regnvandsbassiner kan blive meget fosforholdigt, og hvis det løber ud i en sø, kan der blomstre så mange alger op, at det kan føre til iltmangel og en reduktion i, hvor mange arter, der kan leve i vandet”, forklarer Melanie Sønderup og siger videre:
”Ved at lade bassinets vand passere gennem et filter af knust beton kan vi fjerne op til 90 pct. af fosforen”.
At fosforen binder så godt til beton skyldes, at betonens cement har et højt indhold af kalcium og også indeholder aluminium og jern. Alle tre stoffer kan binde fosfor. Kalcium er primært indkapslet som den stærke base kalciumhydroxid, og når betonen kommer i kontakt med vand, frigives dette stof, hvilket medfører, at fosfor bindes på betonoverfladen som kalciumfosfat.
Forskernes foreløbige resultater viser, at betonens kornstørrelse har stor betydning. Jo mindre kornene er, jo bedre bindes fosfor. Fint betonpulver er altså mere effektivt end små betonstykker på fx 2 – 4 mm.
”Det er også vigtigt, at vi ikke bruger beton, der har stået ude i vind og vejr i lang tid og har fået vasket cementen ud af sig, for det er i cementen, at den effektive kalcium findes”, forklarer Melanie Sønderup videre.
Forskerne har i sagens natur ikke årelange erfaringer med rensningsfiltre af knust beton, men de vurderer, at et filter af knust beton kan holde i lang tid, formentlig flere år. Først når cementen er skyllet væk, vil det være tid at skifte til et nyt lag af knust beton, og så kan det brugte lag blive genbrugt som vejfyld, vurderer Melanie Sønderup.
I den første tid har filtret af knust beton brug for lidt assistance:
”I de første ca. seks måneder vil det vand, der løber gennem filtret, få en høj pH-værdi. Det skyldes, at cementen i betonen er basisk, og derfor bliver det vand, der kommer i kontakt med cementen, også basisk. Det svarer til det vand, som fx murere arbejder med, når de kalker eller blander cement. Så basisk må vand, der skal ledes ud i en sø, ikke være. For at nedbringe dets pH-værdi tilsætter vi en smule syre, inden vi leder det ud i naturen. Efter ca. seks måneder er der vasket så meget cement ud af den knuste beton, at der ikke længere er brug for at nedbringe vandets pH-værdi, og så vil jeg tro, at anlægget kan passe sig selv”, siger Melanie Sønderup.
Det er i Danmark ikke lovpligtigt at rense regnvand, før det ledes ud i søer og vandløb, og der er stor forskel på, hvad de enkelte kommuner gør. Nogle steder i landet løber regnvandet urenset ud i søer og vandløb, mens man andre steder renser det på forskellige måder i opsamlingsbassiner, inden det udledes.
Kontakt: ph.d. Melanie Sønderup, Biologisk Institut. E-mail: melanie@biology.sdu.dk Telefon: 6550 2768/2512 2687.
Ref: Egemose, S. et al: Crushed concrete as a phosphate adsorbing material. A potential new management tool. Journal of Environmental Quality, 41:647–653 (2012).
Foto af Melanie Sønderup, der er ved at pumpe vandprøver op fra Syddansk Universitets storskalaforsøg i Padborg. Foto: Lene Esthave/SDU.
22.08.2013
Tilbage til nyhedsoversigten