Hans nye forskningsprojekt skal være med til at afklare, hvordan neural aktivitet oversættes til lyde.
Både sangfugle og mennesker har evnen til at indlære nye lyde, og på den måde adskiller de sig fra andre hvirveldyr. Men hvordan opstår lyden og hvordan styres den neuromuskulært?
Adjunkt Coen Elemans fra Biologisk Institut står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der forsøger at svare på disse spørgsmål. Han har netop modtaget en Sapere Aude-bevilling på 6,1 millioner kroner, som giver ham mulighed for at etablere sin egen forskningsgruppe på SDU.
Hovedformålet med projektet ”Synergy: Towards a functional model of song motor control” bliver at indhente kritiske data og udvikle en model for neuromuskulær kontrol af lydproduktion og dermed bidrage til at afklare, hvordan neural aktivitet oversættes til lyde.
Coen Elemans blev ansat på Biologisk Institut for fem år siden, og han har siden forsket i, hvordan hjernen kontrollerer de komplekse processer, der ligger til grund for frembringelse af lyd og kommunikation. Senest har han – som leder af en internationalt sammensat forskningsgruppe – kortlagt fuglenes sangorgan – den såkaldte syrinx – ned i mindste detalje. Resultatet blev i januar offentliggjort i online tidsskriftet BMC Biology.
Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program består af tre trin, som forskere på forskellige karrieretrin kan søge. Coen Elemans' bevilling – DFF-Forskningsleder – henvender sig til meget talentfulde forskere, der har demonstreret evne til original forskning på højt internationalt niveau. Forskeren får mulighed for at udføre og lede et forskningsprojekt over en periode på op til fire år.
Coen Elemans har tidligere modtaget bevillinger fra Det Frie Forskningsråd og Carlsbergfondet.
06.06.2013
Tilbage til nyhedsoversigten