Arktiske dybhavsdyr bliver større end normalt.
For første gang har forskere været i stand til direkte at filme og observere, hvordan livet på bunden af dybhavet i det centrale Arktis bliver påvirket af den globale opvarmning.
På fire kilometers dybde har et internationalt forskerhold med deltagelse fra Syddansk Universitet set, hvordan dyr som søpølser og slangestjerner vokser sig større end normalt, og hvordan de også bliver tidligere kønsmodne. Forskerne konstaterer, at årsagen skal findes i den smeltende havis fire kilometer over dem.
Opdagelsen er vigtig, fordi forskere ofte mener, at livet på så store dybder ikke kan forventes at blive påvirket af miljøforandringer på Jordens overflade.
”For første gang har vi kunne påvise, at den globale opvarmning og de deraf følgende miljøændringer i det centrale Arktis kan igangsætte hurtige reaktioner i hele økosystemet, helt ned til dybhavet”, siger hovedforfatteren til forskerholdets videnskabelige artikel, der torsdag publiceres i Science, professor Antje Boetius fra Alfred Wegener Institute for Polar and Marine Research i Tyskland.
Forskerholdet havde deltagere fra 12 lande, og fra Danmark deltog de to ph.d. studerende Heidi Louise Sørensen og Karl Attard fra Nordic Centre for Earth Evolution (NordCEE) ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Grønlands Klimaforskningscenter. Forskningstogtet varede ni uger og foregik om bord på det tyske forskningsskib Polarstern.
I de undersøgte områder af Det Arktiske Hav vokser havbundens dyr sig større og federe end normalt, fordi de får usædvanligt meget føde. Føden er såkaldte havis-alger, der synker ned fra havoverfladen. I takt med at havisen smelter, produceres der flere og flere havis-alger, og dermed bliver der mere og mere føde til de dyr, der lever af algerne.
Havis-alger vokser under havisen, og eftersom havisen tidligere har været tykkere end nu, har deres antal og størrelse hidtil været holdt i skak af det begrænsede lys, der kunne trænge gennem isen ned til dem. Ligesom planter på Jordens overflade er også havis-alger nemlig afhængige af sollys for at kunne vokse.
I takt med at isen smelter og derfor forsvinder eller bliver tyndere, slipper der mere og mere sollys ned til havis-algerne, der derfor vokser i antal og størrelse. De samler sig og kan udgøre flere meter lange tang-lignende kolonier, der hænger under isen.
Når havis-algerne brækker af, eller når isen forsvinder og de ikke længere har noget at sidde fast på, er algerne så tunge, at de kan synke hele vejen ned gennem vandet og lande på bunden af havet fire km nede. Her bliver de spist af bl.a. søpølser og slangestjerner, som udnytter overfloden af føde til at vokse sig større og blive tidligere kønsmodne.
Det er takket være det nye kamera-system Ocean Floor Observation System (OFOS), at forskerne nu ved, hvordan livet på havbunden reagerer. Med OFOS er det for første gang lykkedes direkte at filme og observere dyrelivet og de enorme mængder havis-alger, der ligger på bunden af havet. OFOS filmede på flere forskellige lokaliteter i det centrale Arktis og fandt, at op til ti pct. af havbunden var dækket af klumper af havis-alger. Nogle af klumperne var op til 50 cm i diameter. Forskellige nedsænkede mikro-sensorer har også bidraget til for første gang at give viden om havbunds-livsformerne forbrug af ilt.
Forskerne gjorde deres observationer i sommeren 2012, og eftersom ingen tidligere har observeret algevæksten under havisen i det centrale Arktis, kan de ikke med sikkerhed sige, om væksten også har været tiltagende i de somre, der er gået, siden den globale opvarmning satte ind.
”Vi ved ikke, om vi har observeret et enkeltstående fænomen, eller om fænomenet vil vise sig igen de kommende år”, forklarer Antje Boetius.
Forskerholdet ved dog med sikkerhed, at isdækket er blevet mindre i løbet af de sidste 50 år, hvor forskere har satellitfotograferet isens udbredelse i Det Arktiske Ocean. I 2012 var isdækket det mindste, der nogensinde er registreret i Det Arktiske Ocean de sidste 50 år.
Kontakt:
For comments in Danish and English: ph.d. studerende Heidi Louise Sørensen, Nordic Centre for Earth Evolution (NordCEE) ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Grønlands Klimaforskningscenter. Mail: heidils@biology.sdu.dk
For comments in English: ph.d. studerende Karl Attard, Nordic Centre for Earth Evolution (NordCEE) ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Grønlands Klimaforskningscenter. Tlf. 6550 2796. Mail: karl.attard@biology.sdu.dk
Billedtekst: Heidi Louise Sørensen og Karl Attard.
14.02.2013
Tilbage til nyhedsoversigten