Ved EliteForsk-konferencen i København den 7. februar blev der uddelt forskningsmidler til fire forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.
Professor David Needham, leder af Center for Single Particle Science and Engineering ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU, modtog et Niels Bohr Professorat.
Det er Dansk Grundforskningsfond, der står bag Niels Bohr programmet, som har til formål at bringe dygtige udenlandske forskere til Danmark. Fonden har udpeget seks udenlandske topforskere, der frem til 2017 skal arbejde på danske universiteter.
David Needham kommer fra Department of Mechanical Engineering and Material Science, Duke University, USA, og han skal forske i lægemidler på Syddansk Universitet. |
|
| Professor, ph.d. ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Susanne Mandrup, modtog Det Frie Forskningsråds Sapere Aude topforsker-bevilling. Som de første i verden har Susanne Mandrup og hendes forskningsgruppe undersøgt omprogrammering af DNA-strengen, når stamceller udvikler sig. Det handler om vores cellers udvikling, og om de faktorer der afgør, om en celle udvikler sig til eksempelvis en knoglecelle eller en fedtcelle. Med sådan en viden kan man begynde at arbejde hen imod en effektiv behandling af fx knogleskørhed, muskelsvind og fedme. |
|
|
Ph.d., postdoc ved Biologisk Institut, Lasse Jakobsen, modtog Det Frie Forskningsråds Sapere Aude bevilling til en ung eliteforsker. Lasse Jakobsen forsker i flagermus og skal de næste to år studere, hvordan flagermus agerer, når de udsættes for forskellige påvirkninger i en vindtunnel. Flagermus navigerer via lyd, og de kan flyve; tilsammen gør det dem fantastisk dygtige til at klare sig i naturen. Flagermus er så succesfuld en skabning, at hver fjerde pattedyrsart i dag er en flagermus.
|
 |
|
|
Ved EliteForsk-konferencen blev alle modtagere af EliteForsk-priser og Niels Bohr-professorater hædret under deltagelse af blandt andre uddannelsesminister Morten Østergaard.
Den første EliteForsk-konference blev afholdt i 2006, og siden har der hvert år været afholdt en konference, hvor repræsentanter fra kongehuset og ministre har uddelt EliteForsk-priser og EliteForsk-rejsestipendier.
Læs mere om EliteForsk-initiativet
07.02.2013
Tilbage til nyhedsoversigten