Det humanistiske fakultets Strategi- og ledelsesgrundlag

Det humanistiske fakultets strategiplan er blevet til efter drøftelser med Akademisk Råd, Institut- og studieledere samt Samarbejdsudvalget.

Strategi- og ledelsesgrundlag

Det humanistiske fakultet ved Syddansk Universitet er et bredt favnende humanistisk fakultet med forskning, undervisning og formidling af høj kvalitet på en lang række områder, spændende fra klassiske humanistiske discipliner til nye forskningsområder og undervisningsfag.

Det er og skal være kendetegnende for fakultetet at vor indsats også foregår i et tæt og givende samspil med det omkringliggende samfund, herunder aftagerne af humanistiske kandidater og humanistisk forskning. Det er samtidigt fakultetets ambition, at vore forskere og undervisere skal være tydelige og profilerede forskningsformidlere og bidrage til universitetets lokale, nationale og internationale profilering.

Den gode økonomiske situation på Humaniora har betydet, at det er blevet muligt at styrke en række eksisterende styrkepunkter, for eksempel Mellemøststudier, Virksomhedskommunikation, Pædagogik og Medievidenskab, ved opslag af en række nye professorater. Således bidrager fakultetet til den fortsatte udvikling af Syddansk Universitets særlige forskningsmæssige styrkepunkter. Det vil i de kommende år være fakultetets mål at ansætte endnu flere professorer, blandt andet til at understøtte spirende forsknings- og uddannelsesområder og til at udvikle såvel forskning som uddannelse i grænsefelterne mellem forskellige fagligheder.

Det humanistiske Fakultet beskriver i strategi- og ledelsesgrundlaget en række fakultetsspecifikke mål og strategier i henhold til SDUs overordnede udviklingskontrakt med VTU. Hvor der ikke er nævnt særskilte mål, er fakultetet forpligtet af de mål, som Syddansk Universitet har fastlagt i denne udviklingskontrakt.

1. Forskning

Det Humanistiske Fakultet har som grundholdning at forskningen skal være fri og relevant. At forskningen er fri sikrer grundforskningsaktivitet som fødekæde for skabelse af ny viden. At forskningen er relevant sikrer, at den indhøstede viden indgår i andre forskningsmæssige sammenhænge, indgår i andre anvendelsesorienterede sammenhænge og indgår i andre udviklingsmæssige sammenhænge.

Konkret vil fakultetet i de kommende år styrke forskningen inden for en række områder, hvor fakultetet allerede er førende. Det drejer sig om

- forskning i områdestudier – amerikanske studier og mellemøststudier

- forskning i kommunikation – spændende over virksomhedskommunikation til informationsteknologi

- forskning inden for området viden, medier, pædagogik og læring

Men spirende forskningsområder vil også blive styrket – både gennem en offensiv ansættelsespolitik med opslag af såvel flere nye professorater som ansættelse af flere åbenlyse videnskabelige talenter.

1.1. Forskningsaktivitet

Det er fakultetets ønske at fokusere på en stadig øget forskningskvalitet. Dette søges blandt andet opnået ved en vækst i antallet af peer-reviewed forskningsartikler for således at bidrage til udviklingskontraktens mål om en vækst på 3% i antallet disse af publikationer. Fakultet og institutter vil således anspore til, at forskere i stigende grad søger deres forskningspublikationer peer-reviewed.

Fakultetet ønsker desuden fortsat at understøtte monografien som en central humanistisk forskningspublikation og vil understøtte medarbejdernes arbejde med denne.

Det Humanistiske Fakultet vil endvidere bidrage til at sikre forskning på det højeste internationale niveau ved at understøtte og opmuntre til at der forsvares mindst to doktorgrader om året.

Endvidere ønsker fakultetet i højere grad at gøre brug af gæsteprofessorater til forskere, der repræsenterer det højeste internationale niveau inden for deres respektive fagområder. Disse vil kunne bidrage til såvel understøttelse af forskningsopbygning, fagligt samspil med kolleger samt bidrage til tiltrækning af eksterne midler.

Fakultetets gode økonomiske situation betyder samtidig at der er mulighed for at ansætte flere ordinære professorer i de kommende år. Disse vil ligeledes bidrage til forskningsopbygning og til at tiltrække eksterne midler.

Endelig vil der blive brugt ressourcer på at indlejre en række eksterne finansierede forskningsprojekter.

1.2. Internationalisering af forskning

Fakultetet bidrager til målene om internationalisering af forskningen ved økonomisk at understøtte forskeres deltagelse i internationale netværk ved oprettelse af to strategiske puljer: Denne ene pulje retter sig mod støtte til særligt udgiftstunge (typisk oversøiske) studie- og forskningsrejser, herunder konferencedeltagelse. Den anden pulje er målrettet etablering af internationalt netværkssamarbejde, især i EU-regi.

Desuden deltager fakultetet i samarbejde med Det samfundsvidenskabelige Fakultet i et netværk initieret af DEA om hjemtagning af EU-midler.

I de kommende år vil fakultetet fortsat anspore de videnskabelige medarbejdere til at deltage i internationalt forskningssamarbejde. Men fakultetet vil også institutionelt søge at styrke samarbejdet med internationale partnere.

1.3. Eksterne, ikke statslige midler

Fakultetet agter fortsat at understøtte kvalificeringen af ansøgninger om hjemtagelse af eksterne ikke-statslige midler, og har økonomisk stillet en pulje til rådighed til TAP-understøtning af udarbejdelse af ansøgninger om eksterne midler. Vi vil fortsat støtte etablering af større strategiske forskergrupper som kan danne baggrund for opbygningen af nye indsatsområder.

1.4. Forskeruddannelse, optag og kandidater

Med etablering af fakultetets nye ph.d.-skole kommer et nyt koordineret fokus på forskeruddannelsesområdet. Vi ønsker i et nyt samspil mellem institutter og ph.d.-skoleledelse at styrke kvaliteten i forskeruddannelsen, herunder vejledning af de ph.d.-studerende. Dette skal bidrage til en bedre gennemførsel.

Humaniora vil i særlig grad fokusere på at oprette flere samfinansierede ph.d.er, herunder gøre mere brug af erhvervs-ph.d.-ordningen.

1.5. Kønsmæssig sammensætning af det videnskabelige personale

Kønssammensætningen af det videnskabelige personale har en stor variation i de respektive faglige miljøer. I miljøer, hvor kønssammensætningen er særligt skæv, vil fakultetet gøre en ekstraordinær indsats for at rette op på denne, blandt andet ved opbakning til netværksdannelse i fagmiljøer. I sin rekruttering vil fakultetet søge at rette op på den kønsmæssige skævhed, dog således at den bedst kvalificerede ansøger altid vil få tilbudt en opslået stilling.

Fakultetet har etableret et ligestillingsudvalg, der skal rette fokus på tiltag der kan sikre en ligelig kønsmæssig sammensætning af det videnskabelige personale.

2. Uddannelse

Det humanistiske Fakultet vil fortsat tilbyde en bred vifte af uddannelser, der rækker fra de klassiske humanistiske fag med en lang tradition bag sig til nye fag, der i løbet af en kort årrække er blevet til store og vigtige fag for humaniora, for eksempel audiologi/logopædi, arabisk og medievidenskab. Fakultetet vil udvikle sine fag i tæt dialog med aftagerne og er opmærksom på den tætte sammenhæng mellem gennemførselsfrekvens og jobperspektiv.

Fakultetets mangefacetterede fagvifte er en forudsætning for, at fakultetet lever op til sit mål om at være et fuldt udbygget humanistisk fakultet og sikrer også at fakultetet er mere robust over for udsving i de uddannelsessøgendes studiemæssige præferencer. Men de meget lave optag på enkelte studier gør det nødvendigt at nytænke disse fag. Konkret overvejes det således at oprette en bredere indgang til det fremmedsproglige område.

Fakultetet vil endvidere arbejde med nye undervisningsformer og med pædagogisk fornyelse. Tildelingen af globaliseringsmidler bidrager til dette ved at skabe baggrund for igangsættelse af en række tiltag, der alle er initieret fra de respektive miljøer selv:

- udvikling af færdighedsdiscipliner på fremmedsprogsområdet

- efteruddannelseskursus for undervisere

- udvikling af prøveformer mm

- iværksætning af teamteaching og mentorordning på historie

- personlige samtaler, tutorordninger, eksamensteknik, e-læring

- udvikling af undervisning på engelsk

- indretning af sproglaboratorium til kinesisk på Alsion

- træning af akademiske arbejdsformer og mentorordning på filosofi

- projekt for højere gennemførsel – mentorordning på religionsstudier

- udvidelse af projekt akademisk skriftlighed

Fakultetet vil fortsat understøtte lokale initiativer der kan forbedre gennemførsel, mindske frafaldet og bidrage til at forbedre undervisningens indhold og undervisningsmiljøet.

2.1. Optag

Det humanistiske Fakultet har på sine uddannelser opnået en meget stor vækst i antallet af studerende, herunder også i antallet af 1. prioritetsvalg. Denne vækst har bidraget til, at fakultetet løbende har kunnet etablere nye uddannelser og øge sin STÅ-indtjening.

Imidlertid har fakultetets uddannelser generelt set fortsat vanskeligheder med en lav STÅ-frekvens og gennemførselsfrekvens. Fakultetet strategiske mål er derfor

- at kvalificere de uddannelsessøgendes valg yderligere, således at det i højere grad sikres at de studerende er motiverede og kvalificerede til at påbegynde et universitetsstudium. Dermed bliver fakultetets bidrag til udviklingskontraktens mål i særlig grad at tiltrække flere kvalificerede og motiverede 1. prioritetsansøgere

- at bidrage til, at studerende, der har valgt forkert, ikke fortsat er indskrevet ved et givet studium. I den forbindelse er det et særskilt problem, at visse studier tiltrækker ansøgere, der indskrives på et studium uden at påbegynde dette. Fakultetet vil i samarbejde med Studiekontoret og de enkelte fagmiljøer udvikle metoder til at frasortere disse ”spøgelsesstuderende” i løbet af den første måned på fakultetet – dels for ikke at undgå ressourcespild og dels for ikke at have en kunstigt høj frafaldsfrekvens og en kunstigt lav STÅ-frekvens.

- at overveje indførelse af karaktermindstekrav for at sikre, at de uddannelsessøgende er bogligt kvalificerede til at påbegynde en universitetsuddannelse.

- at sikre, at alle motiverede studerende altid har adgang til imødekommende og kompetent rådgivning og hjælp hos undervisere og faglige vejledere.

Fakultetet vil kun undtagelsesvis oprette BA-studier hvis der er færre end 15 kvalificerede 1.prioritetsansøgere til disse studier. Denne opstramning foretages især for at sikre et undervisningsmiljø med et tilpas volumen til at fastholde de studerende, men også for at sikre en tilfredsstillende uddannelsesøkonomi.

Fakultetet vil gennemføre en mere restriktiv godkendelsespraksis i forbindelse med etablering af nye tilvalgsfag. Det er erfaringen, at der udbydes en række nært beslægtede tilvalg og at disse i høj grad lever af kannibalisering af beslægtede uddannelser. Konsekvensen er, at der udbydes for mange tilvalg med for få studerende.

Fakultetet har konstateret at unikke uddannelsesudbud giver gode optag. Det er således lykkedes at tiltrække mange studerende til de nye uddannelser cand.negot. i kinesisk på Alsion og Design og Kulturøkonomi på Campus Kolding. Fakultetet vil derfor fortsat overveje etableringen af nye populære uddannelser på de jyske campi. Omvendt vil fakultet være meget skeptisk overfor paralleludbud af uddannelser, da disse udbud udtynder studiemiljøet, det forskningsbaserede undervisningsmiljø og den samlede uddannelsesøkonomi.

2.2. Frafald og gennemførsel

Det humanistiske Fakultet har som et hovedmål at forbedre gennemførslen og mindske frafaldet undervejs i studiet. Den relativt lave gennemførselsfrekvens og frafaldet er en økonomisk og politisk belastning, og fakultetet vil forsætte udviklingen af en incitamentsstruktur der skal understrege kravene om, at de studerende skal gennemføre uddannelserne på normeret tid.

Konkret vil fakultetet fortsætte og udvikle en række nye initiativer der skal forbedre STÅ- og gennemførsel. Her kan for eksempel nævnes

- projektet ”Akademisk Skriftlighed”, der skal forbedre de studerendes evner til at skrive opgaver, --- specialecoaching, der er målrettet i øvrigt velfungerende studerende, der er kørt fast i specialeskrivningen,

- specialeworkshop,

- individuelle samtaler med studerende med en lav gennemførselsfrekvens

- indførelse af koordineret hold- og eksamenstilmelding

De enkelte uddannelser vil ligeledes blive reformeret, idet der vil blive arbejdet med en større grad af samdrift på tværs af uddannelser samt med reformering af de gymnasierettede fremmedsprogsuddannelser

2.3. Kvalitetssikring af uddannelserne

Det humanistiske fakultets uddannelser skal være kendetegnet ved et højt kvalitetsniveau, og studieadministration og studieledelse, ikke mindst af hensyn til lavt frafald og hurtig gennemførsel, skal bære præg af en høj grad af professionalisme.

Universitetets kvalitetspolitik for uddannelse består af i alt otte delpolitikker. Fakultetet har deltaget konstruktivt i udformning af delpolitikkerne og vil nu følge implementering af politikkerne til dørs med henblik på at sikre uddannelsernes konstante og høje kvalitet. Fakultetet vil dels initiere, at de enkelte studier engagerer sig i kvalitetsarbejdet og tager aktivt ansvar for at få delpolitikkerne implementeret, dels iværksætte tiltag, der udvikler og forbedrer uddannelsernes kvalitet.

Konkret vil fakultetet

- regulere adgangen til uddannelserne ved indførelse af en garantikvotient for at sikre, at de bedst egnede og mest motiverede studerende optages. Ansøgere med et lavere gennemsnit inviteres til en samtale på universitetet med henblik på en gensidig afklaring og afstemning af forventninger

- optimere faglig vejledning ved en kortlægning og evaluering af de faglige vejlederes arbejdsopgaver og timeforbrug med henblik på optimeret anvendelse af de faglige vejlederes kompetencer

- forbedre muligheden for praktikophold i uddannelserne uden at det medfører studietidsforlængelse

- fortsætte videndeling og erfaringsudveksling ved netværksdannelse mellem teknisk/administrativt personale og i forlængelse heraf styrke studieadministrative medarbejderes kompetencer inden for sagsbehandling af studentersager

- afdække mulighederne for en mere optimal struktur på de to-faglige bacheloruddannelser bl.a. med henblik på at optimere de studerendes mulighed for internationalisering

- kortlægge det humanistiske fakultets arbejdsopgaver med henblik på optimal forankring af processen med akkreditering af nye og eksisterende uddannelser

- udbygge dialog med studieledelse med henblik på at fastholde høj kvalitet i sagsbehandlingen

2.4. Aftagersamspil og beskæftigelse

Det humanistiske fakultet betragter samspillet med aftagerne som et helt centralt element i at sikre at udbuddet af uddannelser til stadighed er relevant – også ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel. Med ACE Denmarks fokus på netop aftagerbehov i akkrediteringen af uddannelser gøres samspillet med aftagerne endnu mere vigtigt, og kravene til fakultetet om en prioritering af dialogen med aftagerne er derfor en central strategisk satsning.

I dag har fakultetet

- et aftagerpanel på fakultetsniveau bestående af repræsentanter for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre aftagere i regionen

- en række uddannelsesråd der rådgiver enkelte uddannelser om disses udvikling og faglige retning.

Fakultetet agter at tage initiativ til etablering af et virtuelt aftagerpanel, der kan kontaktes, når fakultetet ønsker at afprøve nye ideer og initiativer overfor aftagerne og som samtidigt giver aftagerne lejlighed til hurtigt at kommentere uddannelsernes indhold eller dimittendernes kompetencer.

Kandidatundersøgelsen af årgangen 2004 – 2006 viser, at næsten halvdelen af de humanistiske lønmodtagerdimittender fra Syddansk Universitet ansættes i en privat virksomhed og 5 % har valgt en karriere som selvstændige. For det offentlige arbejdsmarked gælder det, at 39 % af de humanistiske kandidater fra Syddansk Universitet ansættes i staten, 14 % i kommunalt regi og 2 % i regionerne

I 2001 aftog det private arbejdsmarked ca. en tredjedel af de humanistiske kandidater. I dag – 6-7 år senere – viser tallene en cirka fifty-fifty fordeling, hvilket dokumenterer humanisternes brede kompetencespektre.

Ses der på overgangen fra studie til arbejde, klarer de humanistiske kandidater sig godt

• 30 % af de færdige kandidater fra årgangen 2004 – 2006 havde et job inden de var færdige med at skrive speciale
• 76 % havde et job indenfor det første halve år
• 94 % indenfor det første år

En del af de humanister, der allerede har sikret sig et job før de er færdige med deres studie ansættes i virksomheder, som de har samarbejdet med under deres studie. Fakultetets øgede fokus på praktik og projektsamarbejde imellem studerende og virksomheder må forventes at kunne øge andelen af humanister, som har job allerede inden de har afsluttet deres uddannelse.

2.5. Internationalisering af uddannelserne

Fakultet vil tilstræbe, at studierne tilrettelægges således, at studieophold i udlandet for SDUs egne studerende ikke er studietidsforlængende. I den forbindelse skal der gennemføres en vurdering af meriteringen af udlandsophold.

Fakultetet vil endvidere tilstræbe, at det konstruktive samarbejde med Universität Flensburg fortsættes og udvikles.

For udenlandske studerende gælder det, at fakultetet allerede har tilknyttet en international vejleder ved Campus Odense, der vejleder og rådgiver de studerende – især i forhold til interne studiemæssige forhold på Humaniora. Der vil endvidere blive udviklet en vejledning på studieniveau.

Derudover vil der blive udviklet hele programmer undervist på engelsk eller et andet fremmedsprog.

Fakultetet vil endvidere sikre, at relevant studieinformation er tilgængelig på engelsk samt understøtte udvekslingsprogrammer for undervisere.

2.6. Efter- og videreuddannelse

Udbuddet af pædagogikum er for Det humanistiske Fakultet en stor og vigtig aktivitet. Aktiviteten skal i det kommende år konkurrenceudsættes og bør helt eller delvist fortsat have hjemsted på SDU. Godkendelsen af udbuddet af en kandidatuddannelse i pædagogik har styrket SDU i denne konkurrence, og fakultetet understøtter dette ved at opslå tre professorater inden for området.

2.7. Iværksætteri

Syddansk Universitets kandidatundersøgelse fra 2005 viser, at 48% af de virksomheder, der er etableret af dimittender fra SDU, er startet af dimittender fra det humanistiske hovedområde. Studierne vil fortsat udbyde tilvalg, der kan understøtte de studerendes iværksættertrang samt generelle forretningsforståelse.

3. Formidling

En række fagmiljøer på fakultetet har i dag en endog meget høj national formidlingsprofil. Det drejer sig i særklasse for miljøerne omkring Mellemøststudier, men også amerikanske studier, børnesprog, religionsstudier og kulturstudier har en høj synlighed i såvel massemedier som i andre formidlingsfora. Denne høje formidlingsprofil ønsker fakultetet at fastholde og udvikle – dels for at leve op til udviklingskontraktens krav, men også fordi denne synlighed er med til en positiv branding af fagmiljøet, fakultetet og universitetet – både i forhold til omverden og i forhold til studerende og medarbejdere.

Denne synlighed skal fastholdes. Men også andre områder kan bidrage med formidling af humanistisk forskning, og fakultetet vil anspore til dette.

For at understøtte formidlingen af den humanistiske forskning, vil fakultetet ansætte en formidlingsmedarbejder, der kan bidrage med rådgivning og med konkret at hjælpe forskerne med at formidle forskningsresultater, både til særligt interesserede og til den brede offentlighed.

4. Vidensudveksling

4.1. Samarbejde med erhvervslivet

Fakultetet vil inden for udvalgte områder styrke samspillet med erhvervslivet. Det drejer sig blandt andet om det meget perspektivrige samarbejde mellem Center for Børnesprog og private erhvervsvirksomheder. Det drejer sig såvel om tiltrækning af eksterne forskningsmidler som om deciderede royalty-aftaler for vort engagement i aktiviteterne.

4.2. Samarbejde/vidensudveksling med andre institutioner

Det humanistiske Fakultet indgår i dialogen med de ny professionshøjskoler med henblik på at sikre udveksling af relevant forskning til disse centrale aktører på uddannelsesområdet. Fakultetet vil således indgå i en konstruktiv dialog med professionshøjskolerne mhp. at deltage i fælles udviklingsprojekter, understøtte forskningstiltag og deltage i uddannelsesudvikling

Fakultetet påtager sig fortsat pædagogisk udviklingsarbejde for ministerier og styrelser.

Endelig foretager fakultetet en række bestilte evalueringer, senest omkring evalueringen af indsatsen omkring aktiviteterne i HCA-året.

5. Særlige organisatoriske tiltag

Fakultetets organisatoriske strategi bygger på ønsket om at drive en effektiv, ubureaukratisk og imødekommende organisation.

I kraft af et godt og konstruktivt samarbejde mellem institutter, budgetafdeling og fakultet er der i de sidste tre år gennemført en økonomisk decentralisering i medfør af ændringerne i universitetsloven

Der er i de senere år løbende gennemført en effektivisering og en centralisering af den meget decentrale studienævns- og ledelsesstruktur på Humaniora. Denne proces skal fortsætte, og det er et centralt strategisk mål for fakultetet at sikre, at samspillet mellem de enkelte studier og de respektive institutter sker i en afstemt balance mellem studiernes driftsøkonomiske rammer og de faglige hensyn.

Fakultetet vil oprette et oversættelsescenter v/ ISK. Centret skal foretage oversættelser af såvel undervisningsorienteret materiale (studieordninger o. lign.) som forskningsartikler m.v. for at øge publikationshyppigheden i internationale tidsskrifter.

Fakultetet vil fortsat bruge betydelige ressourcer på opkvalificering af TAP-medarbejderne, således at disse kan levere en kvalificeret understøtning af forskning, uddannelse og formidling.

Endelig vil fakultetet søge at forbedre serviceringen af forskere i forbindelse med eksterne ansøgninger – både for at højne den administrative kvalitet af forskningsansøgningerne og for at give de videnskabelige medarbejdere tid til at fokusere på det faglige indhold.

Som I alle ved har SDU indgået en udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet (og en ny er under udarbejdelse), hvori er opstillet en række mål for forsknings-, uddannelses-, formidlings- og videnudvekslingsaktiviteter.

Målene er opstillet for det samlede universitetet, og derfor skal de alle nødvendigvis løftes af alle medarbejdere, men alle medarbejdere bør selvfølgelig vide hvilke mål institutionen som helhed arbejder efter. Kontrakten ses på http://www.sdu.dk/Om_SDU/Organisationen/Indholdsside_Udviklingskontrakt.

Der er løbende opfølgning på de enkelte mål – og der er netop kommet nye tal fra Rektorkollegiet, som angiver hvordan de enkelte fakulteter klarer sig på uddannelsesområdet (http://www.rektorkollegiet.dk/politik_debat/statistik/testside/universiteternes_statistiske_beredskab/).

For Humanioras vedkommende er der her et mål for øget gennemførsel på uddannelserne (nemlig 2%-points forbedring), og ifølge de seneste tal fra rektorkollegiet går det i den rigtige retning – i hvert fald for BA-uddannelserne taget under et:

Gennemførslen på normeret tid er fra 2005 til 2006 steget fra 19% til 22%; og på normeret tid + 1 år steget fra 35% til 39%. Så tendensen er i hvert fald god – selv om vi stadig ligger lavt på nationalt niveau.

Værre er det på kandidatuddannelserne hvor gennemførslen på normeret tid er steget fra 4% til 5%, mens den er faldet fra 30% til 26% på normeret tid + 1 år. Her er der rigelig plads til forbedring; og vi har netop sendt et forslag om tiltag i f.m. specialeaflevering til høring i Studienævnene.

Flemming G. Andersen
Dekan